Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91 Enkedronningens Svar paa Opsigelsen
Grund, blev det hende overrakt af Henrik Ranzaus Sendebud.
Hun gennemlæste det, men erklærede det for noget forvirret
Tøj, og da Budet bad om et Modtagelsesbevis, medgav hun ham
en ejendommelig Attest1.
Det hed deri, at hun efter Anmodning bevidnede at have
modtaget en Skrivelse, underskreven af Henrik Ranzau, Henrik,
Benedict og Claus Ahlefeldt, Gert Ranzau og Joachim Reich,
af hvilken Skrivelse Hds. Majestæt hverken havde forstaaet
Begyndelsen, Midten eller Slutningen. De maatte derfor, naar
de en anden Gang havde noget at melde hende, sørge for en
dygtigere Brevskriver. Naar Skrivelsen dernæst udgav sig for
at være fra samtlige Landraader, saa paatog de seks Herrer sig
mere Magt, end der tilkom dem, og det vilde være heldigt, om
de en anden Gang ikke pustede sig mere op, end Beskedenhed
tillod. Det var heller ikke Skik og Brug, at, naar som her seks
Personer underskrev, kun fire forseglede og tilmed kun med to
Signeter. Hun skulde forbigaa det besynderlige i, at Joachim
Reich i saa kort Tid fra slet og ret Tjener var bleven Landraad
og stillede sig i Række med dem. „Hvilket Hendes Majestæt
har befalet at give som Bevis i Stedet for Recepisse og tillige til
Vitterlighed selv underskrevet. Soldewedell den 14. Juli Anno
93. Sophia."
Da denne Seddel den 21. Juli forevistes Christian den Fjerde
i Hørsholm2, maatte den være ham et sikkert Tegn paa, at
hans Moder ikke agtede med det Gode at give efter eller
indgaa Forlig.
Efter i Meklenborg at have truffet de sidste Aftaler med sin
Faderom Forsvarsplanen3, drog Enkedronningen til Haderslev.
Et Par Dage senere, den 8. August, kom Christian den Fjerde
til Koldinghus, og da han saaledes var kun nogle faa Mil fra sin
Moder, fandt Regeringsraaderne det passende, at han skrev
hende et Par Ord til og meldte, at han havde udskrevet en
Landdag og selv agtede at overtage Regeringen4.
Dette var i Virkeligheden den første ligefremme Meddelelse
til Enkedronningen om denne Sag. Alt, hvad hun hidtil havde
faaet at vide derom, var gaaet igennem Hertug Ulrik. Hun sva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>