- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
93

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93 Meklenborgs Gesandter i Kolding August 1593



den Fjerde om at udsætte den besluttede Overtagelse af
Regeringen. Hertug Johan Adolph havde besværet sig over, at den
unge Konge uden at sige et Ord til ham havde udskrevet en
Landdag til Flensborg den 1. September og anmeldt sit Komme
did med 900 Heste. Selvfølgeligt kunde det kun glæde Johan
Adolph, naar Christian den Fjerde med sin Moders Minde selv
overtog Regeringen. Men rent formelt maatte han beklage sig over
dette Brud paa Skik og Brug. — Ogsaa dette Spørgsmaal, mente
Hertug Ulrik, vilde let kunne klares af Fyrste-Udvalget.

I Instruksen var det forudsat, at man fra kongelig Side hertil
vilde svare, at man naturligvis ikke beskyldte Enkedronningen
for noget, men derimod hendes Raadgivere, der havde misbrugt
hendes Mildhed og Christian den Fjerdes Mindreaarighed.
Kongen havde udskrevet Landdagen efter hele Rigsraadets Raad og
kunde nu ikke afsige den. — Men herpaa skulde i saa Fald
Gesandterne atter svare, at, da Enkedronningens Navn jo var
knyttet til Styrelsen, vilde en pludselig Afsked samt Klager over skete
Misbrug i Retsplejen i Virkeligheden ramme hende ogvære hende
til Spot. Hertil kom, at Hertugdømmerne tilhørte ikke blot
Christian den Fjerde, men hans Brødre tillige. Der maatte da,
forinden Kongen tiltraadte Regeringen, tages en Bestemmelse om,
hvorledes dette Forhold til de umyndige Brødre nærmere var
at ordne.

Ved den formløse Overrækning af den skriftlige Instruks
blev alle disse Grunde anbragte i en Fællesbunke. Den 16.
August fejedes den hele væk, idet man overrakte Gesandterne
Kongens skriftlige Svar1. Christian den Fjerde udtalte heri, at
han for længe siden havde meddelt Hertug Ulrik, hvad han
havde i Sinde, med Anmodning om snarligt Svar, hvis Hertugen
eller Enkedronningen skulde have noget derimod at bemærke.
Da saadant Svar ikke var kommet, havde han maattet antage
dem for enige med sig, og han var derfor bleven højlig forundret
ved nu med eet at høre, at de tog Sagen fortrydeligt op.

Sagen var dog i sig saa simpel og klar. Christian den Fjerde
var ældre nu, end Johan Adolph havde været, da han blev
erklæret for myndig. Afstaaelse ved fyrstelig Mellemkomst var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free