Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Meklenborgs Gesandter i Kolding August 1593
unødvendig, da Enkedronningen jo selv havde overtaget
Regeringen uden nogen saadan. Det var noksom vitterligt, at der i
den sidste Tid var forefaldet en Mængde Mord og
Voldshandlinger i Hertugdømmerne, hvorom Hvermand talte. De var
blevne berørte i Ansøgningen til Kejseren, ikke for at give
Enkedronningen Skylden, men netop for at vise, at, da de foregik
trods hendes Forbud, var Regeringsforandring nødvendig.
Enkedronningens Ønske, at de umyndige Brødre maatte faa deres
Del af Landet, var ret udsprunget af hendes gode Hjerte.
Kongen skulde heller ikke gøre noget imod deres Arveret, men efter
sin Bedstefaders og Faders Eksempel vide engang i Tiden at
affinde sig med dem, idet han foreløbigt gav dem al ønskelig,
retsgyldig Forsikring.
Der var saaledes ikke nogen Grund til at udsætte Landdagen,
hvorimod et saadant Skridt nu vilde gøre Kongen latterlig i
Udlandet, da hans Forehavende forlængst var bekendt allevegne.
Hvad endelig Johan Adolph angik, saa undrede det Kongen, at
han nu med eet var bleven saa ivrig for at følge Skik og Brug.
Det havde han ikke været, da han paa Landretsdagen i Slesvig
udelukkede de kongelige Raader og inddrog Rigets Sager under
Landretsdagens Afgørelse. Hertugen havde heller ikke i sin Tid,
da han selv udskrev Landdag til Hylding, sendt Kongen
Meddelelse herom, skøndt Christian den Fjerde var ældre regerende
Herre end han. Det kom ogsaa Kongen sælsomt for, at Johan
Adolph som Lensmand vilde give Kongen Forskrifter om, hvor
mange Heste han maatte tage med i sin egen By. Alle Johan
Adolphs Indvendinger skulde ikke i mindste Maade hindre
Christian den Fjerde i Udførelsen af sit Forsæt.
Trods denne skarpe Afvisning fandt de meklenborgske
Gesandter det dog formaalstjentligt endnu at gøre et sidste Forsøg.
Samme Eftermiddag, den 16. August, som de havde modtaget
Svaret, indgav de en skriftlig „Erindring" dertil1. De mindede
heri om, at Formynderskabets Overdragelse til Enkedronningen
virkelig havde fundet Sted med fyrstelig Mellemkomst, idet jo
Hertug Ulrik Aar 1588 havde været til Stede derved. De bad i
deres Hertugs Navn om, at Kongen, selv om han holdt Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
