Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Jakob Rostrup
havde hun at stille op imod det alt? Kun den tarvelige Trusel
at ville lade et Skrift udkomme paa Tryk, hvori enhver skulde
kunne læse, hvor ilde hun var bleven behandlet.
Hendes fuldstændige Mangel paa Magtmidler fremgik tydeligt
af et lille Optrin, en Part af en større Begivenhed, der foregik i
de samme Dage. Den danske Adelsmand, Jakob Rostrup, havde
som saa mange andre i hin Tid forhvervet sig et udenlandsk
Kaperbrev1 og derpaa plyndret paa Søen. Under Norge havde
han saaledes taget et Skib fra Embden og ud for Skagen to
hollandske, plyndret dem og kastet Mandskabet overbord. Hans
eget Mandskab gjorde imidlertid Mytteri og splittedes ad i
danske Havne, hvor han søgte ind. En Del blev fangen i Helsingør,
andre ved Middelfart, Aarhus og i Skovene ved Kolding. Selv
grebes han, efter at være livligt eftersøgt i Jylland, tilsidst i et
Krat ved Assens. Alle var de naturligvis dødsens og blev
henrettede og stejlede, efterhaanden som man fik dem (Fig. 4). Kun
Jakob Rostrup nød som Adelsmand den tvivlsomme Forret, at
sidde fangen i „Blaa Taarn" til næste Herredag, for saa efter
adelig Dom at halshugges i København2.
Nogle enkelte af Jakob Rostrups Folk blev fangne paa
sønderjysk Grund i Haderslev. Under almindelige Forhold vilde
disse naturligvis enten være bleven holdte i Forvaring af Hans
Blome og dømte efter Enkedronningens Befaling, eller
udleverede ifølge velvillig Overenskomst. Men som Forholdene
var, tog man intet Hensyn. Lensmanden paa Koldinghus,
Kasper Markdanner, brød ind paa sønderjysk Grund, lod med
Vold den ene Fange bortføre og forlangte Resten uden videre
udleveret.
Forgæves nedlagde Enkedronningen Indsigelse herimod. Hun
nøjedes tilsidst med det beskedne Forlangende: at der skulde
gives hende en skriftlig Tilstaaelse for, at hun godvilligt og ikke
af Pligt havde udleveret de fangne. End ikke denne
Indrømmelse var Christian den Fjerde og hans Omgivelser villig til.
„Store Ceremonier er ikke fornødne", skrev han til hende, og
hun maatte da, for at undgaa videre Ydmygelse, finde sig i at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
