Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningens Vrede
95
dagen og bekræftede Privilegierne, dog blot vilde vente med at
overtage Regeringen, indtil de velvillige Underhandlinger havde
fundet Sted. Hvad de umyndige Brødres Arvepart angik, var
Gesandterne bemyndigede til at bevidne, at det virkeligt havde
været Frederik den Andens Hensigt at dele Hertugdømmerne
mellem sine Sønner. Dog herom kunde jo et Fyrste-Udvalg
langt lettere forhandle og komme tilrette.
Hvert et Haab afskares imidlertid, da dette Indlæg ikke
formaaede at fremlokke blot et skriftligt Svar. Christian Holck og
Dr. Jakob Skomager bragte dem den tørre, mundtlige Besked,
at „Hs. Majestæt lod det blive ved det forrige Svar"l.
Under disse Forhold var det unyttig Opfyring, naar de næste
Dag modtog et harmglødende Brev fra Enkedronningen i
Haderslev2. Hun maatte have Luft, thi hun havde i samme Øjeblik
modtaget en Afskrift af Ansøgningen i Christian den Fjerdes
Navn om Myndighedsbevilling, og saaledes lært Kilden at kende,
hvorfra Angrebene paa hendes Styrelse skrev sig. Hun nedlagde
heftig Indsigelse mod denne Forvanskning af Sandheden. Det
var netop hende, der havde taget sig af den forfaldne Retspleje,
straffet Mord og Tyranni blandt Ridderskabet som ingensinde
tilforn, trods Statholderens og hans Tilhængeres Modstand
tugtet Gerningsmændene og bragt ti Aar gamle Domme til
Udførelse.
Hun havde vistnok Ret. Og dog var det altsammen kun
unyttige Ord, ligesom den bitre Betænkning, hun næste Dag
medgav Gesandterne, da de paa Hjemvejen aflagde Melding hos
hende i Haderslev3. Det var sandt, at Rigsraadet havde afvist
dem paafaldende grovt, modsat Hertug Ulrik, der altid havde
behandlet Rigsraadets Udlandinge med Forekommenhed, selv
om de kom for at anklage hans Datter. „Men hvor ingen
Høflighed er, kan ingen Høflighed vises." Det var sandt, at
Overtagelsen af Regeringen kun vilde foregaa sømmeligt, naar der i
Raa-dernes Nærværelse blev bragt hende en Tak for al Ulejlighed,
og Statholderen ærbødigt tilbageleverede hende Signetet. Det
var sandt, at Rigsraadets Beskyldninger mod hende for daarlig
Retspleje var upassende i Ansøgningen til Kejseren. Men hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
