Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Kejserlige Breve og Befalinger
faaet lagt i Vejen. Han meldte det til Niels Kaas1, selvfølgelig
Hnt, som om Hovedsagen var den Nyhed, at Hertugen kunde
ventes. Og det tilsigtede opnaaedes ogsaa, Hertug Ulrik kom for
silde til Landdagen.
Men Henrik Julius, der var tagen en anden Vej, kom i rette
Tid. Og han medbragte det, hvorom Enkedronningens Tanker
havde kredset i den sidste Tid. — om det ogsaa vilde opnaas!
om det ogsaa vilde komme tidsnok! — Svaret paa hendes
Ansøgning til Kejseren.
Thi hun havde ikke været ledig. Straks, da Efterretningen
kom til Wolffenbüttel om Christian den Fjerdes
Myndigheds-bevilling, havde hun sendt Ilbud til Kejseren i Prag for at
fremstille alle de mislige Følger af Myndighedsbevillingen og de
forskellige Midler, hvorved de kunde afhjælpes. Og Kejseren havde
efterkommet hendes Ønske. Den 13. August havde han udstedt
de fornødne Breve2, og allerede nu, den 29., havde hun dem i
Flensborg. Enkedronningen var henrykt.
Hun maatte læse ikke blot Brevet til hende selv, men
Skrivelsen til Hertugerne Ulrik og Henrik Julius3. Denne sidste
havde af Hensyn til Hertug Ulrik ikke villet bryde Brevet,
førend begge var nærværende, men Enkedronningen kunde ikke
vente, og paa hendes Begæring aabnede hendes Svigersøn det.
Bag efter skrev han en Undskyldning herfor til Hertug Ulrik
samt sendte ham en Afskrift4.
Og Enkedronningen havde god Grund til at være tilfreds, thi
hun havde opnaaet alt, hvad hun kunde ønske sig, og hendes
Stilling var med eet bleven grundfæstet. Den samme Kejser, der
i sin Tid havde nægtet Stadfæstelse paa hendes overtagne
Formynderregering for Christian den Fjerde — det aller svageste
Punkt i hele hendes tidligere retslige Stilling, hvorpaa Henrik
Ranzau ikke havde glemt at henlede Opmærksomheden — den
samme Keiser havde nu bekræftet hendes Formynderskab for
de to yngre Sønner Ulrik og Hans. Og da begge havde Arveret
til Hertugdømmerne, havde Kejseren befalet baade Christian
den Fjerde5 og „Landskabet1"’ at afholde sig fra ethvert Skridt,
der kunde sætte Splid mellem Kongen og hans umyndige Brødre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
