Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
08 Fremmede Fyrsters Komme til Landdagen
Medens Christian den Fjerde og hans Omgivelser saaledes
ikke kunde skjule deres Misfornøjelse, og Gert Ranzau kluntet
udbad sig en Befaling, som Regeringsraaderne ikke turde give,
havde Faderen, Henrik Ranzau, som sædvanligt den fineste
Forstaaelse af, hvad der var at gøre. Han var straks klar over,
at man under høflige Former burde hindre Fyrsterne i at komme
i rette Tid.
Da Enkedronningen befalede ham at modtage samme
„Herrer og Venner" vel, og ledsage dem gennem Landet til hende1,
svarede han derfor — tjenstivrig som altid, Brevet dateret: „midt
paa aaben Mark ved Roggebeck2 — at han for at kunne sørge
for vedkommende, maatte først og i Tide have Underretning
om, hvem „Herrerne" var, hvor mandstærke de kom, samt
naar og hvor. Hvad Ledsagelse gennem Landet angik, saa
erindrede Hds. Maj. nok, at saadan maatte bestilles hos begge
regerende Herrer. Selv kunde han desværre ikke yde den, da han
og hans Heste og Mænd var paa Vejen til Flensborg, og det
samme gjaldt den øvrige Adel, der alle var bestilte af Kongen
til Opvartning.
Herved spildtes allerede nogen Tid, og da Enkedronningen
straks gav ham de fornødne Oplysninger3, fik han desværre
først hendes Brev i Flensborg „Klokken halvvejs syv" — tre
Dage efter. Øjeblikkeligt skrev han hende til ’, at han var
„ganske begærlig" efter at skaffe Hertug Ulrik og hans Hofsinder
de fornødne Vogne til Rejsen gennem Holsten, men sligt kunde
umuligt nu udføres tilstrækkeligt betids af ham.
Han tvivlede imidlertid ikke om, at, naar Hertugen henvendte
sig til hans Tjenere paa Segeberg, vilde disse gøre, hvad de
formaaede. Han benyttede dog Lejligheden til at minde Hds. Maj.
om, at Vogne til Travemünde ikke skulde tages fra Segeberg,
men maatte bestilles i Stiftshuset i Eutin. Naar man gentagne
Gange tidligere havde brudt denne Regel overfor
Enkedronningen, var det kun sket hende til særligt Behag; men Bønderne
var ikke forpligtede hertil, og paa deres Besværing var Reglen
paany bleven indskærpet.
Henrik Ranzau var tilfreds med de Hindringer, han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>