Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landdagens Betænkning om Svar til Kejseren
107
men tværtimod ladt sig nøje med en lidet sigende, i ren
Almindelighed holdt Bekræftelse af Privilegierne. At her laa hurtigt
trufne, mundtlige Aftaler mellem Hovedmændene til Grund,
mellem Statholderen, Henrik Rammel og Niels Kaas, var
tydeligt nok. Travle Hænder havde i sidste Øjeblik sæbeglattet den
Fure, ad hvilken den nye Orlogsmand saa let gled ned i Søen.
Men der hørte mere til. Et tredobbelt Tryk havde sat det hele
i Gang, saa at alle Støtterne knak, og Forbindingstovene sprang
som Glar. Thi først havde Statholderen, for at redde sig imod
Enkedronningen, maattet give sig Rigsraadet helt i Vold.
Dernæst var den unge Konge mødt med en Overmagt, der veltalende
lærte selv Brosighed at være tavs. Og endelig havde Kejseren,
ved at true med Landets Deling, tvunget alle dem, der maaske
nok kunde have ønsket at sætte en Ryg imod, til skyndsomst
at entre ombord
Meget mod sin Vilje havde da Henrik Julius ved sit Budskab
fremmet den Sag, han kom for at hindre. Stemningen i Hans
Blomes Hus og Nabohuset var dobbelt mørk den Aften, medens
alt ellers genlød af Jubelraab for den nye Herre, lige fra hvor
Christian den Fjerde selv holdt Banket, til de drukne Svende,
der støjede paa Gaden.
Hertug Ulrik maatte ved sit Komme om Aftenen bekende, at
han havde haft Uret i, at der næppe vilde foregaa noget vigtigt
paa Mødets første Dag2.
27
Dagen efter, den 2. September, afgav Landdagen den lovede
Betænkning om, hvad der burde svares Kejseren paa hans Brev.
Forgæves havde Hans Blome og flere af Enkedronningens Parti
anvendt al deres Veltalenhed for at hindre Vedtagelsen, og
særligt gjort gældende, at den hele Sag laa udenfor Landdagens
Myndighed. Statholderens Parti sejrede, og man vedtog en
meget skarp Betænkning3.
I denne kom det til at hedde, at Kejserens Paalæg beroede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
