Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Forholdet mellem Fyrsterne
paa en fejlagtig Underretning, der sikkert var ham meddelt uden
den lille Hertug Ulriks Vidende. Landet maatte ifolge
Privilegierne ikke deles, og sligt havde i den senere Tid heller ikke
fundet Sted, men de yngre Sønner var blevne affundne paa
anden Vis. Hertil kom, at ifolge den ældgamle Retsregel burde
Christian den Fjerde være sine yngre Brødres Formynder.
Kejseren havde ikke det ringeste at befale over
Sønderjylland, der var et Len af Danmark. Det var imidlertid saa nøje
forbundet med Holsten, at man ikke uden at fremkalde den
yderste Forvirring kunde indrette særskilt Regering her.
Kejserens Forbud kom flere Aar for sent; thi Christian den Fjerde
havde allerede Aar 1590 modtaget Hyldingseden. Hvad der nu
foregik paa Landdagen, var blot, at Christian den Fjerde
bekræftede Landets Privilegier, hvad der vilde være urimeligt ikke
med Glæde at tage imod. Landskabet henholdt sig til Kongens
Løfte om, at han vilde sørge for sine Brødre, og bad ham om
Beskyttelse mod Overgreb fra Kejseren, Enkedronningen og
Kommissærerne.
Ovenpaa alt dette maatte Opholdet i Flensborg være i høj
Grad pinligt for Enkedronningen, hendes Fader og Henrik
Julius af Brunsvig. Forbitrelsen mod dem var stor hos de ledende
ikke mindst over det uventede Træk at lade den lille, fraværende
Prins Ulrik være den, der havde klaget hos Kejseren. Selv
befandt de sig indespærrede som en Art Fanger, medens deres Folk
var udsatte for Overlast eller dog Forhaanelser.
Under disse Omstændigheder valgte Hertugerne det vistnok
fornuftigste Parti, da de den 4. September brød overtværs og,
efter først at have bedt om Foretræde, begav sig til Kongens
„Losemente". Her søgte de at tage Sagen fra den mere
gemytlige Side og erklærede for Christian den Fjerde, at de fandt det
urimeligt mellem saa nære Slægt og Venner at optræde som
kejserlige Kommissærer, man maatte meget hellere tale i al
mulig Venskabelighed om den bedste Ordning. Forslaget blev
modtaget, Kongen bad de to Hertuger blive og „fornøje sig med ham
paa denne Dag", medens Raaderne forhandlede. Man delte sig
da i to Grupper, Familjen, der forsøgte at anslaa den gamle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
