Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommissærerne stævne Christian den Fjerde
109
hjertelige og fornøjelige Tone, og Raaderne, der skulde søge at
komme til Enighed om de egentlige Stridspunkter.
Intet af Forsøgene synes at være lykkedes. Selv om
Enkedronning Sophia ikke var tilstede, men den Dag spiste alene
med sin Stedmoder, Hertuginden af Meklenborg, og sin Datter,
Hertuginden af Brunsvig, saa var Ordet dog ikke frit mellem
Fyrsterne. Mindst af alt turde nemlig Christian den Fjerdes
Omgivelser lade ham have Frispas ved en Lejlighed som denne.
Hvor let kunde ikke hans Bedstefader og Svoger række ham
Kundskabens forbudne Frugt og lære ham, at han nu var sin
egen Herre i Hertugdømmerne og altsaa selv istand til at klare
Vanskelighederne. Hvert hans Fjed maatte vogtes. Men skulde
man have Niels Kaas og Henrik Rammel hele Tiden hængende
over sig, og maaske Hofmesteren Manderup Parsbjerg, ja
Skolemester Hans med, saa var paa Forhaand al fortrolig Samtale
udelukket. Forsøget synes ogsaa at have indskrænket sig til den
ene Dag.
Endnu mere mislykket var Raadernes Forhandling. De
provede først paa at overbevise hinanden skriftligt1. Og da dette
ikke hjalp, samledes de den 10. September paa Raadhuset til
mundtlig Forhandling. Selvfølgelig blev Udfaldet her ikke bedre.
Begge Parter stod, trods enkelte Indrømmelser fra
Enkedronningens Side, fast paa deres modsatte Stader, og i de Danskes
Svar var der, særligt naar de kom ind paa Johan Adolph og
hans Forhold, noget eget studst og krigslystent i Tonen, der paa
Forhaand udelukkede al Enighed.
Endelig den 11. September hævedes det ejendommelige
Fa-miljemøde, idet Christian den Fjerde brød op fra Flensborg
med sine Folk og forlod Landdagen. Da der ikke gennem
Raadernes Forhandling var opnaaet nogen Enighed, forkyndtes der
ham i sidste Øjeblik en Stævning fra de to kejserlige
Kommissærer til at møde for deres Domstol i Rendsborg forstkommende
22. Oktober2. Dermed skiltes ogsaa disse ad. Hertug Ulrik drog
syd paa hjem efter. Henrik Julius og Elisabeth fulgte et Stykke
nord paa med den unge Konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>