Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningen anmoder om Klosteret Cismar
115
hendes fyrstelige Begreber, det vilde være at mænge sig med
Adelen. Kongelige sønderjydske og holstenske Slotte var hun
jo nu udelukket fra. Saa var der kun de danske tilbage. Men
paa ethvert af disse kunde der, naar ikke just Hoffet selv var
tilstede, ved Rigsraads og Lensmænds forenede Uvilje rejses en
saadan Mylr af Ubekvemmeligheder — udragne Stuer, Mangel
paa Senge, Fødevarer og Befordringstøj o. s. v. — at fyrstelig
Beboelse blev umulig. Hun var da fremdeles henvist til at følge
med Hoffet.
Hvilke Bryderier hun her maatte udstaa, fremgaar af, at alle,
selv den sindige, milde Niels Kaas nu optraadte skarpt imod
hende. Da han og Jørgen Rosenkrans i November kom til
Kolding, hilste de ikke blot ikke paa hende, men undslog sig
for at være sammen med hende. Selv om Christian den Fjerde
indbød dem til at spise med ved Taflet, udeblev de under
forskellige Paaskud, hvorimod de altid mødte, naar han lod anrette
i sit eget Kammer. Steen Brahe, der hidtil dog undertiden havde
givet Møde, udeblev nu ogsaa, saa at Enkedronningen enten
maatte spise alene eller, naar det kom højt, sammen med
Christian den Fjerde og Manderup Parsbjerg, der som Hofmester
mente ikke at burde forlade Prinsen. Tonen blev selvfølgelig
ikke mindre fjendtlig, da Gert Ranzau og hans Svogre,
Benedict og Claus Ahlefeldt, ligeledes kom til Ko’dinghus for at
forhandle med Regeringsraaderne
Hvor pinligt Opholdet ved Hoffet faldt Enkedronningen kan
sees af det Skridt, som hun allerede før Niels Kaas’ og Jørgen
Rosenkrans’ Ankomst gjorde forat komme derfra. Den 10.
Oktober 1593 skrev hun til Johan Adolph - og bad ham overlade
hende Klosteret Cismar i den hertugelige Del af Holsten til
Beboelse. Det laa tæt ved Heiligenhafen skraas for Femern og
frembød, som hun sagde, den Fordel at være baade landfast med
Meklenborg og Brunsvig og dog saa nær ved Søen, at hun
hurtigt kunde komme til sit „Livgeding".
At tage fast Bopæl paa Lolland eller Falster ønskede hun ikke,
dels fordi hendes Slot endnu ikke var færdigt, dels ogsaa fordi
hun sidste Vinter havde prøvet, hvad det vilde sige at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
