Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Christian den Fjerdes Broder Ulrik
Modparten, Dr. Veit Winsheim, maatte gøre Omvejen ad
Leipzig.
I Leipzig led Christian den Fjerde den første Skuffelse, idet
det viste sig, at hans yngre Broder Ulrik, der efter Moderens
og Bedstefaderens Ønske studerede her, ikke lod sig
overrumple af Dr. Winsheim og forlokke til at erklære, at han imod
sin Vilje var bleven brugt til Skalkeskjul. Han havde tværtimod
sin egen bestemte Mening, stik modsat Christian den Fjerdes,
og var slet ikke bange for at udtale den hverken overfor
Winsheim eller overfor Christian den Fjerde selv. Doktoren skulde
nemlig som sidste Trumf indstændigt udbede sig den unge
Herres skriftlige Erklæring til Kongen om, hvorfor han havde
skrevet til Kejseren1.
Den lille Hertug Ulrik afsendte nogen Tid efter det ønskede
Brev- og udtalte heri, at hans Henvendelse til Kejseren
naturligvis ikke havde haft til Hensigt at skade Christian den Fjerde,
men tværtimod at bevare det gode Forhold mellem ham og hans
Brødre. Dette bevaredes bedst og mest blivende, her, som i alle
lignende Tilfælde, ved, at hver skete sin Ret og fik, hvad han
tilkom. Ulrik havde derfor skrevet til Kejseren og udbedt sig
Landets Deling samt anmodet om, at en Kommission, bestaaende
af deres nærmeste Slægt og Venner, i denne Anledning maatte
blive nedsat. — Intet Under, at Dr. Sybrandt, der nogle Dage
før Dr. Winsheim Komme ogsaa havde været i Leipzig og
„prøvet" den unge Hertug, kunde skrive om ham hjem til
Bedstefaderen i Meklenborg: „Han er saa vel undervist og saa vel
uddannet, at det vil glæde Eders fyrstelige Naade"3.
Medens Dr. Winsheim saaledes intet opnaaede i Leipzig, kom
Herman v. d. Beck først til Prag. Forgæves sendte Winsheim
straks Ilbud did med Anmodning om, at hans Modpart ikke før
hans eget Komme maatte faa Foretræde hos Kejseren4. Der
toges intet Hensyn hertil, Enkedronningens Udsending fik baade
Kejseren selv i Tale og afleveret alle Bilag i det kejserlige
Kancelli, førend den anden var naaet til Bøhmen. „Herman v. d.
Beck var ogsaa saa utrolig flot med Uddeling af Guldkæder",
forklarede Dr. Winsheim det senere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>