Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sugen for Kejserhoffet
119
Enkedronningens Fremstilling1 tog sig, fra et kejserligt
Synspunkt set, ret tiltalende og forstandig ud. Der blev ikke lagt
Dolgsmaal paa, at Christian den Fjerde havde handlet ilde og
vist Ulydighed mod Kejseren ved, trods Forbudet, at overtage
Regeringen. Men Skylden herfor henfortes med moderlig
Finfølelse til rette vedkommende, til hans egennyttige Raadgivere,
Henrik Ranzau og hans Slægt. Der var ingen Tvivl om, at
Hertugdømmerne altid havde været delte, og fremdeles burde og
lettelig kunde deles mellem Arvingerne. Det eneste tvivlsomme
Punkt var, om denne Deling burde finde finde Sted straks eller
først, naar de var blevne myndige. ! sin Tid havde Christian
den Tredje ventet, indtil de blev myndige, og selv været sine
Brødres Formynder saa længe; men dels havde den Gang deres
Moder ikke villet være dette, dels havde Forskellen i Alder
mellem Brødrene været stor, da Christian den Tredje var 26 Aar
og de andre ikke over 11.
I nærværende Tilfælde stillede Sagen sig helt anderledes. At
gore Christian den Fjerde til Formynder for sine yngre Brødre
vilde være besynderligt, da han selv endnu kun var myndig i
Kraft af kejserlig Bevilling, og hans Broder Ulrik blot var et
knapt Aar yngre end han. Dobbelt besynderligt vilde det være
nu at indsætte Christian den Fjerde som Formynder for de yngre
Brødre, da deres Moder, Enkedronningen, jo faktisk var dette
og havde været det indtil nu.
Hun henstillede da til Kejserens Visdom at afgøre, om det
maaske under de givne Forhold vilde være rigtigt at hæve en
Del af Sagens Vanskeligheder ved straks at give ogsaa den
unge Hertug Ulrik en kejserlig Myndigheds-Bevilling. Men
iøvrigt bad hun Kejseren blot om at hævde det bestaaende:
værne om hendes Formynderskab og om den kejserlige
Kommissions Myndighed.
Den 26. Oktober 1593 kom endelig Dr. Winsheim i ret
anseeligt Optog kørende ind i Prag (Fig. 8 og 9). Hans Modpart
mærkede sig straks, at han havde to „Kuskdrivere" samt
medførte to Sønner, en Kok og andet „Gesindt"2. Men hvor godt
et Bord han end bød paa, og hvor hensigtsmæssigt han end
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
