Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kejserens Afgørelse
121
Christian den Fjerde fastholdt nemlig, at han ifølge gammel
Hævd var sine Brødres Formynder. Efter dansk. Lov kunde
ingen Kvinde være Formynderske. Da nu Sønderjylland og
Holsten var inderligt forenede, fandt denne Lov ogsaa sin
Anvendelse i Holsten. Hertugdømmerne kunde ikke taale
yderligere Deling, og en saadan stred ogsaa mod Landsprivilegierne.
For Sønderjyllands Vedkommende kunde Kejseren overhovedet
slet ikke paabyde den, da det var et rent dansk Land, hvor
Kongen ene havde at raade. Men da Sønderjylland var inderligt for-
Fig. 9. Over Moldau i Prag.
(Efter Fotografi.)
enet med Holsten, kunde heller ikke dette underkastes andre
Vilkaar.
Alt, hvad Kongen kunde tilbyde, var da at ville lægge
Hertugdømmernes Indtægter hen, indtil hans Brødre var blevne
myndige, og saa dele dem med disse. Derfor maatte Christian den
Fjerde anmode Kejseren om atter at ophæve den nedsatte
Kommission, da denne Foranstaltning fra Kejserens Side kun var
truffen i Henhold til en fejlagtig Underretning.
Den fjerde December 1593 faldt den kejserlige Afgørelse. Paa
denne Dag udstedte Kejseren tre forskellige Skrivelser, en til
hver af Parterne. I Brevet til Christian den Fjerde1 hed det, at
dennes umyndige Brødre formentlig havde Ret til at forlange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
