Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Kejserens Afgørelse 122
Delingen af Hertugdømmerne foretagen nu. Kejseren kunde
derfor som Overformynder ikke billige, at Christian den Fjerde
paa Landdagen i Flensborg uden videre havde overtaget
Styrelsen af den samlede Arv. Den Retsregel, Kongen havde anført
til sit Forsvar, at Deling skal opsættes, indtil alle Brødre er
blevne myndige, og Landet saa længe styres af ældste, myndige
Broder, var i sig selv meget omtvistelig. De anførte Eksempler
beviste intet, og Christian den Fjerde var i hvert Fald uskikket
til at være Formynder, da han jo endnu ikke var myndig af Aar,
men kun i Kraft af opnaaet Bevilling.
Kejseren maatte derfor fremdeles lade det blive ved den i
Sagen nedsatte Kommission og havde bekræftet
Enkedronningen i hendes Formynderskab for Hertugerne Ulrik og Hans.
Kongen havde derfor at befale sine Amtmænd at lystre hende
og levere hende Totredjedel af Indtægterne samt lade alt, hvad
Amternes Bestyrelse o. s. v. angik, blive ved den nuværende
Ordning, indtil Sagen var afgjort. Kongen maatte ikke opholde
Kommissionen, men skulde give Møde for den, for at alt snarest
kunde ordnes i Mindelighed.
Brevet til Enkedronningen 1 indeholdt, som anført, en
Bekræftelse af hendes Formynderskab og Opfordring til at tage sig
særligt af de umyndiges Pengesager, samt strængt Paalæg til alle
Amtmænd om i saa Henseende at vise hende Lydighed.
I Brevet endelig til Hertugerne Henrik Julius og Ulrik2
meddeltes, at Kejseren atter havde henvist Parterne til dem som
Kommissærer. De skulde anvende al Flid paa at faa Sagen
fredeligt ordnet. Lykkedes dette dem ikke, udbad Kejseren sig deres
Erklæring om, hvorvidt man efter Enkedronningens Forslag
burde give den unge Hertug Ulrik Myndighedsbevilling, enten
helt eller blot med Hensyn til denne Sag.
Det maa lades Dr. Winsheim, at han gjorde alt, hvad der stod
i hans Magt, for at afværge disse Breve. I de sidste fjorten Dage
plagede han de kejserlige Raader ved at forlange Udkastene
dertil at se, komme idelig igen, naar han blev afvist, og baade
skriftligt og mundtligt i lange Indlæg bekæmpe Svarenes tænkte
Indhold3. Da endelig Sagen var afgjort, og Brevet med kejser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
