Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningens Beretning om Mødet
135
Rigsraadet i sin Tid havde vedtaget, at der skulde siges, gor
hendes Hukommelse og skarpe Opfattelse al mulig Ære.
Endelig synes det, som om hun, førend hun lod Brevet til Kansleren
med Bilag afgaa, endnu for en Forsigtigheds Skyld tog en egen
Afskrift deraf til sig selv1.
Trods den stærke Spænding, hvori hun havde været, og dette
overvældende, egenhændige Arbejde, synes dog Humøret lige
kækt. Hun følte sig aabenbart lettet ved, at det pinlige Ophold
ved Hoffet nu skulde have en Ende. „Jeg takker Gud," skrev
hun til Kansleren, „at jeg nu er udløst fra Tjenesten i Pharaos
Hus." Og med næsten kaadt Lune gav hun sin Stemning Luft.
„Børnene mælede de ikke et Ord om, om de maaske vilde tage
sig af dem, eller jeg paa Skærslibervis (?) selv skal føre dem med
mig"— Jeg har slet ikke Lyst til at blive her længere. I
denne Hast kan jeg ikke skrive Eder mere til derom. Jeg er
altfor forstyrret i Hovedet. Saa det var altsaa deres Markedsgave
til mig fra Viborg! o. s. v."3.
Sit Højdepunkt naaede denne Tone i Gengivelsen af de to
Rigsraaders overbragte Beskedhvor hun ikke kunde dy sig
for i Bladranden at tilføje sine egne Randgloser. Ud for Omtalen
af Udgifterne til Frederik den Andens Begravelse skrev hun
saaledes: „Kunde jeg gøre noget for Begravelse! Det var mig
Kors nok, at han døde." Hvor Rigets formindskede Indtægter
omtaltes, de bortfaldne Lensafgifter af hendes Livgeding o. s. v.
tilføjede hun som særlig Post: „Og hvad Hak Holgersen [-[Ulfstand]-] {+[Ulfs-
tand]+} og de andre putte til sig." Naar det sluttelig hed, at
Rigsraadet saae paa hendes Søns Fordel, indskødes: „Herfra dog
undtaget, hvad de tage selv".
Hvor lidet den hele Sendefærd havde svækket
Enkedronningens Mod, fremgaar dog maaske bedst af, at hun straks efter
gik angrebsvis til Værks. Den 3. Februar udstedte hun Breve
til Henrik Ranzau, til Benedict Ahlefeldt og Hans Ranzaur’.
Heri meddeltes dem, at da de paa hendes Opfordring til at
erlægge, hvad der maatte være i Behold i Amtskasserne, kun
havde givet undvigende Svar og ikke efterkommet Paalæget,
saa afkrævede hun dem herved bestemt Svar paa, om de vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
