Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Christian den Fjerdes Skrivelse til Enkedronningen
adlyde de udgangne kejserlige Forordninger, eller ej. Samtidigt
befalede hun dem endnu engang ikke at foretage sig noget,
Amterne vedkommende, uden hendes Vidende og Vilje, men agte
hende som den, der ifølge kejserlig Bekræftelse var øverste
Myndighed.
37
Da de to Rigsraader havde bragt Enkedronningens Svar til
Dronningborg, sluttede man her med Grund, at der altsaa snart
vilde komme klar Besked fra hende, enten om at hun havde
forladt Koldinghus og var dragen til sit „Livgeding", eller
Angivelse af hendes Grunde, hvorfor hun ikke vilde dette.
Men der gik Uger, uden at det lovede Svar kom. Da Hoffet i
Midten af Februar1 atter forlagdes syd efter i Anledning af
Christian den Fjerdes Rejse til Hertugdømmerne, havde man
undervejs den Ærgrelse at se Enkedronningen fremdeles tronende
paa Koldinghus (Fig. 15), som om der intet var iVejen. I
Haderslev kom der ny Anledning til Ærgrelse, idet Statholderen og
Amtmændene gjorde Anmeldelse om hendes sidste truende
Skrivelse, og i den Anledning udbad sig fornyet, skriftlig Befaling
fra Kongen med hans udtrykkelige Ord for, at han overfor
Kejseren og Enkedronningen paatog sig alt Ansvar.
Christian den Fjerde udstedte de ønskede Forsikringsbreve2,
men samtidigt brast Taalmodigheden, og han sendte sin Moder
en meget hvas Skrivelse3. Heri udtaltes, at, da hun hidtil ikke
havde opfyldt sit Løfte om snarligt Svar paa Kongens ved de to
Rigsraader overbragte Anmodning, havde Christian den Fjerde
troet, at hun var gaaet ind paa, hvad han bad om. Men nu hørte
han, at hun siden da paany havde afkrævet Lensmændene deres
Amtsindtægter. Sligt kom ham fremmed for. Det var ham til
Forklejnelse og højeste Skam. Hun skulde langt heller
moderligt hjælpe ham end tage Parti med Urostiftere, der kun lod,
som om de yngre Brødres Sag laa dem paa Hjerte.
Christian den Fjerde saae imidlertid ingen Grund til længer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
