Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Enkedronningens Svar til Christian den Fjerde
ligt Svar. Da det imidlertid var at formode, at dette ikke var
blevet bragt ham, ganske som det havde lydt, sendte hun ham
hoslagt en ordret Afskrift deraf, for „at han rigtigere og
bestandigere, venligt kunde forstaa, hvad det var, som hendes tro
Moderhjerte dengang simpelt og enfoldigt indskod hende paa
staaende Fod at svare".
Med Smerte havde hun hort paa Beskyldningen for, at hun,
hans tro Moder, skulde soge hans Vanære og dertil anvende
alle Slags „Praktiker". Og Smerten voksede, naar hun tænkte
paa, at det var hende, der havde baaret ham under Hjerte og
med Ve og Angst født ham til Lyset. Skulde hun have glemt
sine naturlige Følelser overfor ham og nu arbejde paa hans
Vanære! Med Lethed vilde hun kunne gendrive alt dette og vise
ham klart, at alt, hvad man havde indbildt ham om hende, var
tomt Væv og Usandhed.
Men hun vidste lige saa vel, at, hvor tro og velment hun end
monne forklare ham saadant, vilde hendes Ord blive forvendte
og fordrejede for ham, hende til Værste. Hun havde da ingen
anden Udvej end at henstille og opsætte alt til den kejserlige
Kommission, for hvilken det med Guds Hjælp skulde lykkes
hende at gendrive, hvad der med Urette var tillagt hende. Indtil
da bad hun ham mindes, at hun var hans Moder og bedste Ven,
medens de, der modarbejdede hende, kun var Tjenere og
Lejesvende. Dette maatte være nok til at aabne hans Øjne for, til
hvem af dem han burde nære mest Tillid.
Dernæst havde de to Rigsraader i Rigsraadets Navn anmodet
hende om, da hendes Ophold ved HofFet voldte Landet store
Udgifter, nu at begive sig til sit „Livgeding". Hun bad Christian
den Fjerde i denne Anledning vel erindre, at hun ikke havde
paanødt sig Hoffet, men at det var Rigsraadet selv, der efter
Frederik den Andens Død havde bedt hende om at opholde sig
derved. Gentagne Gange havde hun siden da ønsket at hæve
dette Forhold, men Rigsraadet havde hver Gang ved nye Tilbud
holdt hende tilbage. Lyst til Vellevnet og gode Dage havde ikke
bevæget hende til at blive, men ene Ønsket om, paa Rigsraadets
Anmodning, at sørge for Christian den Fjerde og hendes øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
