- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
139

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian den Fjerde drager til Haderslev

139

smaa Børn. Personlig havde hun ikke haft anden Fordel deraf,
end at dette Ophold havde taget saaledes paa hende, at hun vilde
dø ti Aar før, end det efter hendes Natur ellers vilde være
skeet.

Hvad der dog særligt ærgrede hende, var, at man vilde
overtale Christian den Fjerde til at tro, at Rigets Forraad forringedes
ved hendes Ophold og forbedredes ved hendes Fraværelse.
Naar han selv engang oplevede den Tid — hvad hun bad til
Gud, maatte ske — at han virkelig paa egen Haand kunde
gennemtænke Forholdene, saa vilde han nok ogsaa indsee, hvorfra
de omtalte Mangler skrev sig, og hvorfor Rigets Forraad var saa
ringe.

Hun havde ikke villet foretage sig noget i Anledning af denne
Anmodning, førend hun havde indhentet Christian den Fjerdes
Raad, og bad ham derfor meddele hende, hvorledes han ønskede,
hun skulde forholde sig, og hvad Svar hun skulde give det
nidkære Rigsraad. Hvis han, mod Forventning, skulde blive
nødsaget til at tiltræde Rigsraadets Mening, vilde hun spørge ham,
hvorledes der i saa Fald skulde forholdes med hendes Døtres,
Christian den Fjerdes Søstres, fyrstelige Underhold. Naar hun
havde faaet klart Svar herpaa, havde det intet at sige med
hendes egen Person. Hun vilde gerne være tagen tidligere bort,
skøndt Bygningerne paa Livgedinget endnu var ufuldendte og
mangelfulde. Dog, dette kom jo ikke Sagen ved paa dens
nuværende Trin, det blev først at tage i Betragtning paa et senere
Tidspunkt.

38

Medens Enkedronningen i dette Brev endnu søgte at spinde
Tiden ud og gøre sin Bortrejse afhængig af, om Christian den
Fjerde virkelig personligt vilde fortrænge hende, holdt
Begivenhederne Sindene i Aande og drev med ustandselig Kraft frem
mod en Afgørelse. Christian den Fjerdes Rejse til Haderslev
synes at være foretagen, for at han personligt kunde samles med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free