Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian den Fjerde og Hoffet tager til Koldinghus 141
missionen. Hun skrev da til sin Fader og bad, om ikke hans
Afsending maatte tage Fuldmagt med ogsaa fra hende, en Udvej,
som den ellers saa hjælpsomme Hertug Ulrik dog bestemt
fra-raadede1, da den paa Forhaand vilde stemple ham som partisk
Medlem af Kommissionen.
I de første Dage af Marts ankom den længe imødesete
Stævning fra Kommissærerne til Christian den Fjerde til at møde for
deres Domstol den 29. April i Lybæk2.
Alt, hvad der foregik, nødte saaledes Tankerne til at kredse
om det ene og samme, brændende Spørgsmaal. Og midt under
denne Kredsen stødte endelig Parterne sammen. Christian den
Fjerde og Hoffet tog til Koldinghus.
Det tør vistnok antages, at den unge Konges Omgivelser med
velberaad Hu har søgt at hidføre Sammenstødet.
Enkedronningen havde jo i sit sidste Brev underordnet Rigsraadets
Anmodning Christian den Fjerdes Afgørelse og samtidigt fortalt
ham, at kun hun var hans sande Ven, medens Rigsraaderne
sveg ham baade i Raad og i Daad. Fra disses Side var der da
kun eet tilbage: at faa hende bragt til at lystre, altsaa fjernet, og
det saaledes, at det maatte staa klart for alle, at de og Kongen
var fuldt ud enige.
Dette bragtes til Udførelse paa saa opsigtsvækkende en Maade
som muligt. Statholder Henrik Ranzau og hans Søn Gert,
Lensmanden i Flensborg og Haderslev, ankom til Kolding den 4.
Marts 1594. De mødtes straks med Regeringsraaderne forat tale
om, hvad Øjeblikket krævede. „Hvad de talte om, kan I let
forstaa. Men Gud gøre deres Raadslagning til Skamme! Thi de gaar
kun ud paa at stifte Uenighed mellem Søn og Moder og søge
egen Fordel." Saaledes skrev Enkedronningen derom til sin
Fader.
Umiddelbart efter dette Møde skred Regeringsraaderne til
Handling. De gav hele Enkedronningens Betjening Afsked, lige
fra hendes Kammerjunker Joachim Barnewitz ned til hendes
Vognknægte og Hestepassere. Formen, hvorunder dette skete,
var i højeste Grad krænkende for Enkedronningen. Ikke blot
synes man at have nægtet dem Lønning for den forløbne Maa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>