Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Christian den Fjerde skriver til Kejseren
Statholderen og Landraaderne og høre deres Betænkning om,
hvad der burde svares Kejseren. Deres skrevne Betænkning
dateredes Haderslev den 21. Februar 1594 og overraktes
Kongen den 24.
Næst efter at anføre en Mængde Indvendinger, der maatte
kunne bruges mod, hvad Kejseren havde bestemt, gik den ud
paa at tilraade Kongen ikke at undslaa sig for at møde for
Kommissionen, hvorved let vilde kunne gives Modparten Vaaben i
Hænde. Men forinden Mødet burde Christian den Fjerde
formentlig gøre sin Bedstefader Hertug Ulrik det ovennævnte,
imødekommende Tilbud om, at ville opbevare alle
Amtsindtæg-ter til fælles Deling, naar Brødrene engang var blevne myndige.
Herved vilde Kommissionen miste sin Betydning og muligt helt
kunne bortfalde.
Det var de i denne Betænkning anførte Bevisgrunde og nye
til, der blev anvendt i en Skrivelse fra Christian den Fjerde til
Kejseren af 2. Marts 15942. Med stor Klarhed og Skarphed
gjordes heri Rede for Forholdene fra et kongeligt Synspunkt,
og den kejserlige Politik underkastedes en sønderlemmende
Kritik, lige fra dengang Rudolph den Anden i sin Tid afslog
Enkedronningen Formynderskabet, indtil han nu for anden Gang
havde bekræftet dette.
For at give Udtalelsen mere Vægt skulde Brevet denne Gang
overrækkes ikke af en Doctor, men af en af Landraaderne,
Benedict Ahlefeldt. Til lærd Støtte medgaves ham dog den
utrættelige Dr. Winsheim. Det blev saa dennes egen private Sag
overfor Ulrik af Meklenborg at klare, hvorledes disse gentagne
Sendelser mod Enkedronningen og Kommissionen lod sig forene
med, at han tillige var —- meklenborgsk Raad3.
Medens Christian den Fjerde og hans Raadgivere havde travlt
med denne Affærdigelse, sad hans Moder ene og grublede over,
hvordan hun bedst skulde rede sig ud af en Vanskelighed. Hun
havde nemlig nys faaet Brev fra Kejseren4 med Opfordring til,
i den nye Egenskab af Formynderske for de to unge Sønner, at
give Mode paa den kejserlige Rigsdag. Personlig kunde hun ikke
komme. Hendes Kansler, Dr. Sybrandt, skulde møde for Kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
