Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Enkedronningens Bortrejse
ningens forstandige Optræden sin Part af Æren for, at Skinnet
nogenlunde blev bevaret.
Hun opgav nemlig den mest udfordrende Maade at drage
afsted paa: ned til Hertugdømmerne. Klostret Cismar havde siden
Slutningen af Januar1 staaet rede til at modtage hende. Men hvis
hun i dette Øjeblik var dragen did for derfra at fortsætte
Kampen, vilde hun sikkert have vakt en ny Storm af Forbitrelse mod
s’g. °g kunnet hidføre de betænkeligste Følger baade for sig og
Johan Adolph, som havde overladt hende dette Smuthul.
Hendes Ophold dér var heller ikke længer nødvendigt. Det gik jo
nu mod den mildere Aarstid, og naar Søen ikke var tillagt, var
Forbindelsen med Meklenborg og Kejseren fuldt saa nem fra
Falster. Hun valgte da at drage til sit „Livgeding".
Selve Bortrejsen fra Koldinghus synes da at være foregaaet
under Iagttagelse af passende Former. Allerede tidligere havde
det været bestemt, at Hoffet henimod Midten af Marts skulde
forlægges til Sjælland, og „Nattelager" til Christian den Fjerde,
Enkedronningen og Børnene var i den Anledning bestilt i
Middelfart, Odense og Nyborg-’. Nu enedes man om, at
Enkedronningen — saa langt fra at drives bort fra Koldinghus med Magt
— tværtimod skulde blive endnu et Par Dage dér, efter at
Hoffet var bortrejst. Om Fredagen skulde Christian den Fjerde og
hans Følge drage afsted. Først Mandagen efter skulde
Enkedronningen bryde op med Børnene og indhente Kongen paa Fyen,
hvor han havde lovet at vente paa dem i Nyborg, saa at de i
Forening kunde foretage Turen over Bæltet.
I et blødt Øjeblik paa Koldinghus var Christian den Fjerde
gaaet endnu videre i sine Løfter og havde lovet Moderen at ville
følge hende lige til hendes „Livgeding". Herom skrev hun dog
til sin Fader: „Han har lovet mig, at han vil drage med mig til
mit „Livgeding". Om det ogsaa skeer, vil Tiden vise.
Rigs-raaderne seer det ikke gærne, det veed jeg vel"3. — Udfaldet
viste, at hendes Tvivl var berettiget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
