Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Breve fra Meklenborg
tilstaaer sit Frafald og givet Kongen nyt Mod til at svare afvisende
paa Stævningenda den endelig kom.
Den synes at være indtruffen allerede førend Opbruddet fra
Koldinghus, i hvert Fald var den Christian den Fjerde bekendt
paa Frederiksborg. Herfra lod han den 29. Marts afgaa et
temmeligt skarpt Svar-, hvori han bebrejdede Kommissærerne, at
de ikke havde forskaanet ham foren saadan Stævning, og endte
med at erklære, at Fristen til at møde i Lybæk den 29. April
var sat for kort, han forlangte Udsættelse til Skt. Hansdag.
Hvad angik deres Opfordring til i Mellemtiden at lade
Enkedronningen beholde Styrelsen i Hertugdømmerne, saa vilde han
kort og godt meddele dem, at han ikke agtede at afgive en
eneste af sine vel erhvervede Rettigheder i Hertugdømmerne,
mindst den ham tilkommende Regering.
Straks efterat have underskrevet dette Brev, forlod Christian
den Fjerde Frederiksborg og drog paa Jagt. Om Aftenen
udstedte han fra „vort Jagthus Wartho" en Befaling til Henrik
Ranzau om ikke at give Møde for Kommissionen førend paa
Skt. Hansdag3. Desforuden underskrev han — og det var
vistnok Grunden til hans pludselige Bortrejse fra Frederiksborg —
et Brev med pinlig Besked til Moderen, som han havde forladt
paa Frederiksborg.
Hun havde i de samme Dage modtaget Post fra Meklenborg
med Breve, baade fra hendes Kansler og fra hendes Fader. Dr.
Sybrandt sendte hende Udkast til et passende Svar paa den
haarde Skrivelse, som Christian den Fjerde den 22. Februar
havde tilstillet hende fra Haderslev. Faderen udtalte sig mere i
Almindelighed om de sidste Tiders triste Efterretninger. Særligt
beklagede han, at Henrik Julius nu havde erklæret, at han ikke
personlig vilde møde paa Kommissionsdagen. Med bedrøvet
Hjerte havde Hertug Ulrik læst det Brev, som Christian den
Fjerde havde sendt hende fra Haderslev. Hadefulde Mennesker
gjorde Sagen jo længer, des værre. Han havde ikke ventet at
skulle opleve den Dag, da hendes egen Søn skulde sende sligt
et Brev. Hertugen havde gennemlæst Dr. Sybrandts foreslaaede
Svar og syntes vel derom1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>