Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningens skarpe Svar
149
Enkedronning Sophia gjorde dog ikke straks Brug af det
tilsendte Udkast. Hun afventede klogeligt Udfaldet af den anden
Sag, der laa hende paa Hjerte, Svaret paa det skriftlige
Spørgsmaal, hun havde rettet til Christian den Fjerde: Hvorledes man
fremtidigt vilde forholde sig med hans Søstres Underhold. Det
var dette Svar, som den unge Konge af gode Grunde ikke kunde
ønske at overbringe mundtlig, og som derfor afgik i Form af
Brev hin Aften fra Jagthuset Vartov.
I Brevet1 meddelte Kongen sin Moder, at han i Anledning af
hendes Spørgsmaal havde henvendt sig til Regeringsraaderne,
men at der stadigt kun var to af dem til Stede, og disse kunde
ikke paa egen Haand erklære sig om Sagen. Kun saa meget
havde de sagt: at samtlige Rigsraader var forskrevne til Møde
otte Dage før Pinse. Hvis hun til den Tid vilde sende en
Befuldmægtiget og høre ad, vilde hun kunne faa Svar.
Det Brev, som Regeringsraaderne her havde ladet den unge
Konge underskrive, levnede ham og hans Moder kun den
nødtørftigste Ære. Hvor vidt han selv fuldt har følt dette, faar staa
hen. Rigsraadets Eneret til Afgørelse var hævdet i yderlig Form,
og hans egen Stilling temmelig utvetydigt jævnstillet med et
almindeligt Buds. Enkedronningen følte sig i hvert Fald stødt
ved Formen. Da hun langt om længe svarede, blev det, at et
Sendebud fra hende var overflødigt, Rigsraadet kunde vel nok
uden det erindre den Sag, hendes Søn havde forebragt’2.
Men med hin Besked i Christian den Fjerdes Navn var i
hvert Fald tydeligt nok angivet, hvor lidet hun kunde vente sig
til Børnenes Underhold. Hermed var ogsaa hver Anledning
bortfalden til at vise yderligere Sagtmodighed. Nu skulde
Kongen og Rigsraaderne have den Svarskrivelse, som Dr. Sybrandt
havde forfattet efter alle Kunstens Regler og hendes Fader
bifaldet. Hovedindholdet var følgende:
Paa Christian den Fjerdes „fremmede og unødvendige
Skrivelse" fra Haderslev var ikke andet at svare, end hvad hun
mundtlig alt havde sagt til de to udsendte Rigsraader. Da de,
der havde raadet Kongen til at afsende et sligt Brev, kun stræbte
efter at krænke hendes Højhed, hvorved Kongens egen uund-
Troels-Lund : Historiske Fortællinger VI 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
