Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bønnitgaard og Torkildstrup 157
kov havde allerede sendt Bud til Enkedronningen og udbedt sig
Svar paa, om hun vilde afstaa ham Godserne eller ej1. Og
allerede den 22. Juli var det blevet befalet Arild Huitfeld og Henrik
Lykke at begive sig til Falster og overlevere de omspurgte
Godser til Johan Barnekov2. Det var kun Galgenfrist, naar
Enkedronningen havde ladet Johan Barnekov svare, „at hun ikkevar
at faa i Tale og hendes Lensmand bortrejst".
Den 29. Juli kom Hertug Ulriks Breve til København, og
Rigsraadet, der havde Hast, svarede allerede samme Dag3.
Rigsraadet havde levet i det underdanige Haab, at, da Sagen var
bleven saa tydeligt fremstillet i sidste Brev, Hertugen ogsaa
vilde have indset, at det ikke sømmede sig at gøre nogen
Forandring i det vedtagne, og derfor fritaget Rigsraaderne for videre
Anmodning. Da Hertugen ikke des mindre havde genoptaget
Spørgsmaalet, skulde man til hans Indvendinger bemærke:
Rigsraadet erindrede meget vel Omstændighederne ved de
paagældende Mageskifter. Men for Hertugens Paastand, at Kongen
skulde have foretaget dem alene Dronningen til Bedste, forelaa
der desværre ikke mindste skriftlige Bevis. Ellers vilde et
saadant have kunnet afgive et forønsket Forsvar overfor Konge og
Stænder for, at Rigsraadet lod Enkedronningen beholde
Godserne. Da den salig Kansler, til hvis Vidnesbyrd Hertugen
henviste, heller ikke havde gjort noget saadant gældende mod den
tagne Beslutning, maatte denne fremdeles blive staaende ved
Magt.
Derimod var det en ren Misforstaaelse, naar Hertugen satte
denne i Forbindelse med de sidste Tiders Rivninger. „Thi
ihvorvel Rigsraaderne ganske uforskyldt og uventet var blevne
angrebne i mange Skrivelser med bitre og forkastelige Ord,
hvilke de som æriige Mænd med Føje havde ladet sig i højeste
Grad gaa til Hjerte, saa havde de dog, langt fra at ledes af nogen
Iver, altid lagt deres underdanigste Vilje for Dagen paa en Maade,
som de kunde svare til for Dronningen og Hvermand". De bad
derfor Hertugen ikke optage unaadigt, at det i denne Sag ikke
blev anderledes.
Da Christian den Fjerde Dagen efter havde skrevet nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
