Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Bønnitgaard og Torkildstrup 158
pæne Ord til sin Bedstefader1 om, at „han billigt lod det blive
herved og ikke vilde trænge Rigsraaderne videre", afgik begge
Skrivelser syd paa den vante Vej over Gedser. Paa Nykøbing
Slot ventede Enkedronningen Udfaldet med Spænding. Medens
Budet bedede, aabnede hun hemmeligt begge Breve, læste dem
og skrev skyndsomst et Par Ord, som Budet fik med, da han
straks efter red videre.
I dette Brev til Faderen2 undskyldte hun sin Fremfærd med,
at hun gerne vilde vide Udfaldet, men ingen maatte kunne
bevise, at hun vidste det. Hendes Plan var fremdeles at lade
uvidende om alt, og i Kraft heraf under ingen Omstændigheder
at indlade sig paa at aflevere Godserne. Denne Rolle vilde hun
ventelig snart faa Anvendelse for, da Johan Barnekov og en Del
andre Adelsmænd antoges at ville møde samme Aften ved
Bonnitgaard.
Enkedronningens Plan kunde være meget god, hvis
Rigsraadet ikke vilde give hende nogen som helst Meddelelse. Men
den slog ikke til, da Rigsraadet fandt paa en Udvej, der fritog
for skriftlig Henvendelse og dog svarede til lovlig Forkyndelse.
Den 9. August mødte Rigsraad og Rigens Kansler, Arild Huitfeld
(Fig. 18), samt Lensmanden paa Vordingborg, Henrik Lykke, paa
Nykøbing Slot og berettede Enkedronningen, at de af Rigsraadet
havde faaet Befaling til at anvise Johan Barnekov Godserne
Bonnitgaard og Torkildstrup3. Formen var snildt valgt; man
undgik herved at tale officielt til Enkedronningen, thi af de to
Udsendinge var den ene jo ikke Medlem af Rigsraadet og kunde
altsaa ikke være dettes Ordfører. Men samtidigt opnaaede man
ikke blot at meddele hencle Beslutningen, men ved selve Rigens
Kansler at faa den udført med det samme, idet de udsendtes
Forretning jo bestod i at fratage hende Godserne.
Enkedronningen svarede dem, at ganske vist var de to Godser
ikke nævnede i Livgedings-Forskrivningen, men begge de
Herrer og alle Rigsraaderne vidste ligesaa godt som hun, at
Frederik den Anden ikke havde mageskiftet sig dem til af nogen anden
Grund end, for at hun engang skulde nyde dem sammen med
det øvrige „Livgeding". Hun maatte imidlertid finde sig i, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
