- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
165

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niels Kaas’s Død

165

Bestanddele som hint Baand, der bandt Fenrisulven, og ligesom
det holdt han efter Evne sejgt og sikkert sin Tids onde Aander
nede. Som Olje paa Havet reddede han sit Fædreland i en
oprørt Stund.

Det blev hans Livs største Bedrift.

Men han selv bukkede under. Medens man sled i Lænken,
sled man i ham, og trods al hans Ro og Blidhed, eller netop paa
Grund heraf, maatte han blive opslidt. Uformærkt fortærede
Sagtmodighedens stille Flamme ham selv. Han blev en Olding
før Tiden. Men lige mild stod han der fremdeles, som det gamle
Billed viser os ham: i den korte Fløjels-Kappe, med Handsken
i Haanden ved Sværdhæftet, Hovedet lidt bøjet som i et afbrudt
Nik, skaldet og furet.

Desværre er de bevarede Portræter af Niels Kaas (se I Bog
Fig. 33) kun daarligt malede, vistnok Kopier efter et fælles,
oprindeligt, der er gaaet tabt. De frister til eftergaaende
Forskønnelse, hvorom hosstaaendeGengivelse(Fig. 19) ogsaa bærerVidne.

Tør vi imidlertid fra Malerierne slutte til hans virkelige Ydre,
ligger det nær at antage, at hans Ansigtstræk har været ret
regelmæssige, men noget grove og træskaarne, forædlede af Alderen
og vel til Slut beherskede af et roligt, klogt, vemodigt Blik,
omstraale! af et Net af venlige Smaarynker over de dybe Furer.
Ikke Øjet selv, men dette Parti omkring Øjet synes — som man
af og til kan se hos dygtige og elskelige gamle — at have
udgjort det mest ejendommelige i hans Ansigt: vinterskrumpet,
jomfruskært, en sollys Plet Sandbund, hvor ikke blot Stormens
Slag, men selv Smaabølgers lette Leg havde sat sine Mærker.

45

Endnu Herredagen ved Pinse 1594 havde Niels Kaas holdt
ud. Skøndt syg, havde han daglig næsten en Maaned igennem
ledet Raadets Forhandlinger og paa Rettertinget forhørt Sager
og afsagt Domme1. Men efter endt Herredag sank han sammen.

Troels-Lund: Historiske Fortællinger VI II

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free