Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(38
Niels Knas’s Dod
Han formaaede ikke at gaa den vante Vej fra sin Gaard i Set.
Gertrudstræde1 gennem Rosengaarden til Slottet. Han maatte
holde Sengen. Set. Hansdag lod han holde Gudstjeneste i sit
Sovekammer, modtog Nadverens Sakramente og beredte sig til
at do.
Et lille Træk, ret betegnende for baade hans Viljestyrke og
personlige Elskværdighed, berettes fra denne Dag: „Efter at
Tjenesten var holden, og de vilde tage Afsked, bad han dennem,
som fremmede var, at de vilde blive til Maaltid, hvilket de og
gjorde. Og dér de lidet havde fortovet, kom han ud af
Kammeret, iført sine Klæder og satte sig til Bords, aad og drak noget
med dennem og talede med dennem saa frisk, som om hannem
intet havde skadet". Først da Rigsraad Jørgen Seefeldt kom til,
fik denne ham bevæget til atter at gaa til Sengs.
Tre Dage efter, den 27. Juni, troede den syge at mærke, at
hans Endeligt var nær. Han lod derfor Præsten, Magister
Grønbæk, kalde, der kom og foresagde ham en Del Skriftsteder,
passende til Øjeblikket. Det gik Niels Kaas som saa mange af hin
Slægt, der med Reformatorerne havde ivret for Gudstjeneste
paa Modersmaalet. Deres egen Dannelse svarede til andre
Forhold. Fra Barndommen af oplærte paa Latin, var dette Sprog
blevet dem et andet Modersmaal, hvori ikke blot deres
videnskabelige Begreber men deres religiøse Følelser rummedes.
Derfor, da Magister Grønbæk „holdt hannem paa Danske mange
herlige Sententser for af det ottende Kapitel til de Romere, saa
hørte Kansleren vel godvilligen, men siden repeterede dennem
efter hannem paa Latine. Men efterdi Magister Isak fornam, at
han havde Lyst til de Latinske, blev han og derved og altid paa
Latine læste for hannem, hvilket hannem ogsaa var saare
kært".
Imidlertid var der gaaet Bud til de andre Regeringsraader, og
kort efter indfandt sig hos ham Jørgen Rosenkrans, Sten Brahe,
Manderup Parsbjerg og Jakob Seefeldt. Alle uvedkommende
vistes nu ud af Sygeværelset, og Døren aabnedes først for at
indlade den unge Konge, da denne, udtrykkeligt anmodet af
Niels Kaas om at indfinde sig2, tilfods kom did fra Slottet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
