Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(38
Niels Knas’s Dod
til den Hvælving, hvor inde den kongelige Krone med Sceptret,
Sværdet og Æblet hidindtil, siden hans Død, har været
forvarede. Og som Gud nu vil kalde mig fra denne Verden, saa vil
jeg ingen anden levere dem til, uden til Eders kgl. Majestæt selv.
Tager derfor Rigets Klenodier af Gud selv! og naar
Tiden kommer, bærer Eders Krone med Pris og Ære, regerer
Spiret med Visdom og Naade, fører Sværdet med Retfærdighed
og Magt, og holder Æblet fast med Raad og Forsigtighed! Hertil
hjælpe og styrke Eder Kongernes Konge og Herrernes Herre
med sin Helligaand, for sin eneste Søns Jesu Christi Skyld! Gud
velsigne Kongen!
Far nu vel Konge! far vel Riger og Lande! far vel al Verden!
Kom nu o Jesu, naar Du vil! jeg døer nu gladeligen."
Efter disse Ord greb den unge Konge hans Haand, takkede
ham for hans store Tjenester og al hans Troskab, og tog straks
Afsked.
Endnu stod kun et sidste tilbage. I de fire Rigsraaders
Nærværelse dikterede Niels Kaas Præsten, hvad enhver af hans
Tjenere skulde have efter ham. Derpaa tog han Afsked med
Re-geringsraaderne. Men efter disses Bortgang faldt det ham ind —
kendt med Verdens Slethed og punktlig som han var — at
Gyldigheden af selv et saaledes opsat Dokument kunde bestrides. Han
samlede da sin sidste Kraft, stod op og udstedte Dokumentet
under sin egen Haand og Segl, lovformeligt i alle Maader. Først
nu havde han Lov til at hvile.
Lidt over et Døgn laa han hen, kendte endnu af og til en af
de mange, der kom til hans Seng — „Arild Hvitfeld! jeg befaler
Eder nu Gud almægtigste" - takkede sluttelig endnu engang
alle, vendte sig saa om for at sove, sov trygt ind, men vaagnede
ikke mere.
Ingen Hustru og Børn begræd Kanslerens Død. Men den
føltes til Gengæld som et almindeligt Landetab. Det var en
felles Opfattelse, Sjællands Bisp gav Udtryk, da han ved
Begravelsen i Frue Kirke tegnede den bortgangnes Billede i faa og
simple Træk saaledes: „Han varen Mand, skænket og given
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
