Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Kaas’s Død
167
Over dette Afskedsmøde med dets Forhandlinger hvilede der,
hvor travlt saa end Rygtet fik dermed, ikke uden Grund et
Hemmeligheds Slør. Forsigtigt udtrykte Sjællands Biskop sig en
Maanedstid efter ved Niels Kaas’s Ligbaare i Frue Kirke: „Hvad
deres Samtale haver været —■ uden Tvivl paa Hs. Majestæts og
ganske Fædrelands Bedste — vide de gode Herrer bedst, som
tilstede var".
En Beretning1, hvorom ikke længere vides, fra hvilken af de
paagældende den antoges at stamme, men hvis Hovedindhold
bærer Sandsynlighedens Præg, giver dog meget nøje
Oplysninger om, hvad Ord der ved denne Lejlighed faldt.
Ifølge denne Kilde benyttede Kansleren sin sidste Stund til
endnu engang med Vægt at lægge sin unge Herre adskillige
Sandheder paa Hjerte. Han bad ham først og fremmest altid
mindes, at saa fremt han vilde prises som en from og gudfrygtig
Konge, maatte han styre Rigerne med Naade og Retfærd. Han
formanede ham til at agte Flaaden som Landets vigtigste Værn
og derfor stedse holde den i ypperlig Stand. Han underviste
ham om, hvilke Stater og Naboer han helst skulde holde
Venskab med, og gav den unge Konge et kort Overblik over de
bestaaende Forbund og Overenskomster med udenlandske Magter.
Det var lutter Paamindelser, der — skøndt altid paa deres Plads
i et Øjeblik som dette — dog fik dobbelt Betydning ved Frygten
for, at en anden Indflydelse stod rede til at drage den Unge mod
Syd og lære ham, at Landet, dets Væsen og Kraft, kun var
Udstraaling fra Tyskland.
Tilsidst sagde Niels Kaas: „Jeg erindrer mig det Løfte, jeg
gjorde Eders kongelige Majestæts Hr. Fader udi hans yderste,
da jeg lovede med al Magt, Raad og Troskab derhen at stræbe,
at den kongelige Krone skulde komme paa Eders kgl. Majestæts
Hoved. Men nu er det Guds Vilje, at min tilstundende Død
hindrer mig, at jeg ikke efter den salig Herres og Konges
Befaling eller efter min inderlige Længsel og Attraa kan have den
Naade og Lykke den paa Eders kgl. Majestæts Hoved selv at
sætte. Derforvil jeg dog nu gøre, hvad jeg formaar. Jeg leverer
hermed Eders kgl. Majestæt udi egne Hænder Nøglen
il*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
