Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Landdagen i Flensborg September 1594 180
fundet, idet de beskyldte hende for at ville „angribe Landets
Privilegier". 1 denne Anledning underskrev hun allerede paa
Nykobing et Brev til Landdagen1. Heri meddelte hun, at hun
paa sidste Landdag 1593 var bleven bagvadsket i saa Henseende,
og vilde, hvis Tidens Korthed ikke havde hindret hende,
dengang have krævet Bagvadskeren angiven og afstraffet. (Hvo
Bagvadskeren var, sagdes ikke ligefrem, men ingen kunde være
i Tvivl om, at der sigtedes til Statholderen, Henrik Ranzau. At
det var ham, hun vilde tillivs, fremgik yderligere af den næste
Udtalelse:)
Maaske havde hun straks ved sin Regerings Tiltrædelse,
vildledt af sine daværende Raadgivere, udstedt Skrivelser, der gik
Landets Privilegier noget vel nær. Men saa snart hun var bleven
gjort opmærksom herpaa, havde hun straks afstaaet derfra. Naar
hine Raadgivere nu hørte til hendes Modstandere, saa fortjente
de, at deres Færd blev bragt nærmere for Lyset. Senest havde
de beskyldt hende for at have faaet Kejseren til at nedsætte en
Kommission til Privilegiernes Forringelse. Der var ikke eet Ord
sandt heri. Kommissionens Hverv var ene og alene hendes
Børns og Landets Tarv. Hun krævede Hertugdømmerne delt
mellem sine tre Børn. Heri var intet stridende mod
Privilegierne, det var en ren privat Sag mellem Børnene og vedkom
ikke Landdagen. Endnu for faa Aar siden havde Landet jo ogsaa
været delt mellem tre Hertuger.
Hun vilde da paalægge Landdagen ikke at lade sig vildlede,
men mindes, hvorlunde hun længe og trofast havde styret
Landet. Vilde nogen laste hendes Styrelse, da burde han gøre det
som en ærlig Mand aabenlyst, og han skulde faa Svar. Men de
øvrige vilde handle vel ved at huske, hvor roligt og naturligt alt
var gaaet for sig, da Christian den Tredje delte Landet med sine
to Brødre Hans og Adolph.
Og hvor lykkelige havde disse Forhold ikke været! Thi hvor
der var flere Fyrster, kunde ingen af disse træde Landets
Privilegier for nær, da de andres Øjne vogtede paa ham. Ikke blot
Holsten, men hele Tyskland var i dette Øjeblik saaledes stedt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
