- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
181

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Landdagen i Flensborg September 1594

181

at det vel kunde trænge til mange Beskyttere. Landdagen stod
da nu overfor det simple, klare Valg: enten at ville fremme
Landets sande Lykke eller at lade sig lede af faa egennyttige
Mænd, hvis Maal kun var at stifte Ufred.

For det Tilfælde, at denne Henvendelse ved Statholderens
Træskhed ikke skulde blive forelagt Landdagen, udstedte
Enkedronningen tillige en anden Skrivelse, stilet til „de Medlemmer
af Ridderskabet, til hvilke hun havde Tiltro" K I denne
Henvendelse til sit eget Parti meddelte hun dem Hovedskrivelsen
og bad dem i Nødsfald sørge for dens størst mulige Udbredelse,
for at Sandheden dog maatte sejre.

Medens disse svage Vaaben var alt, hvad den ene Part kunde
skaffe, rykkede Formanden for det sejrende Parti, Christian
den Fjerde, ved Henrik Rammels Side ned til Flensborg.
Enhver vil kunne forstaa det tillokkende for den unge Konge i at
sige sine Formyndere hjemme i „Riget" Farvel, og ved blot at
sætte Foden over Kongeaaen forvandles til en myndig og
regerende Herre.

Der kan ikke være nogen Tvivl om, at han nød denne sin
første virkelige Selvstændighed i fulde Drag, ligefra Jubelen ved
hans Indridt — forstærket ved den politiske Strid — til hans
Yndlingsfærd at være Dommer. Det var ikke som i Raadsalen
paa Københavns Slot blot Skoleforsøg og til Prøve under Tilsyn
af kantede Rigsraader; nej han var her virkelig, øverste
Formand, hvem alle i Retten maatte lystre. Og Henrik Rammel var
baade ifølge sin Natur og sin Stilling ikke den, der skulde hindre
den unge i at føie sig vel under de nye Forhold.

Det Sammenstød, hvis man ellers tør kalde det saa, der skete
paa Landdagen mellem de to Partier, var af næsten forsvindende
Art. Christian den Fjerde var tydeligt nok Øjeblikkets Herre,
hvem det overvældende Flertal ikke blot nødtvungent viste
Hyldest, men ansaae for det bedste Værn mod Landets yderligere
Udstykning. Et kejserligt Gesandtskab, der just ankom til
Flensborg, og for hvis Skyld Kongen paa en lidt iøjnefaldende Maade
udsatte sit Møde i Landdagen, dannede yderligere Ramme om
hans Betydning som Landets Beskytter.

Troels-Lund: Historiske Fortællinger VI 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free