Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Landdagen i Flensborg September 1594 182
Da han modte i Landdagen, Tirsdagen den 10. September, og
Henrik Rammel paa hans Vegne oplæste den vidtløftige
Beretning om Landets Stilling og hvad der formentlig burde gøres1,
kunde der ikke være nogen Tvivl om, at Landdagen i et og alt
vilde rette sig efter, hvad han ønskede. Iøvrigt maa det lades
Henrik Rammel, at Beretningen var affattet i maadeholdne
Udtryk, og at der særligt var vist Enkedronningen Hensyn. Hun
gjordes ikke ansvarlig for noget som helst, end ikke for Planen
om Landets Deling, men Skylden tillagdes visse unyttige
Personer.
Allerede tidlig Mandag Morgen havde Enkedronningens
Udsending uddelt Skrivelsen fra hende til de faa paalidelige. Om
Tirsdagen mødte han igen paa Raadhuset, og da Kongen var
tagen bort, og Raaderne, der havde fulgt ham til hans Herberge,
atter var vendte tiibage til Forsamlingen, bad Enkedronningens
Udsending om Ordet. Da dette var blevet ham givet, meddelte
han, at han var sendt af Enkedronningen for at overbringe et
Brev fra hende til Forsamlingen, hvorpaa han gik hen og rakte
Brevet til Statholderen.
Skøndt det blev rakt to Gange frem til ham, vilde Henrik
Ranzau dog ikke tage imod det. I sin Vaande vendte da
Overbringeren sig til den, der stod nærmest, Ditlev Ranzau. Denne
havde maaske Cismar Kloster i Erindring, som han nys havde
maattet hovedkulds afstaa til Enkedronningen. I hvert Fald
svarede han, at Brevet ikke kom ham ved, det maatte gives til
Statholderen.
Da Brevet anden Gang kom til Henrik Ranzau, svarede denne
blot: „Vent lidt!" vendte sig mod Forsamlingen og sagde med
høj Røst: „Ville vi tage imod dette Brev?" hvorpaa Svaret lød:
„Hvorfor ikke!" Langt om længe tog da Henrik Ranzau mod
Brevet og sagde i en haanlig Tone til Overbringeren: „Brevet
skal blive oplæst, og Dronningen skal faa Svar."
Dette Forsamlingens „Hvorfor ikke" var al den Sejrsmelding,
der kunde sendes til Enkedronningen. Forgæves stadsede man
det op paa det bedste. Det var blevet raabt højt. Statholderen
var bleven synligt opskræmt derved og havde rystet paa Haan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
