Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Henrik Ranzaus Pengesager
borg til at gaa ind paa den ejendommelige Forretning, at Kongen
skulde inddrive den halvanden Million som sin egen Gæld mod
et Vederlag af 40,000 Kroner, hvis det lykkedesForsøget
glippede. Endnu 1594 stod Gælden uindløst som før.
Her var ikke andet for, den yngre Slægt maatte frem.
Sønnen, Gert Ranzau, fik Orlov fra sin Stilling som Amtmand for
at drage til Nederlandene og se at redde Familjeskatten.
Faderen søgte at støtte ham paa bedste Maade, blandt andet ved
Anbefalingsskrivelse til det hollandske Gesandtskab, der i
Sommeren 1594 under Niels Kaas’s Sygdom og Død kom til
København. Hollænderne lovede det bedste, men lige meget hjalp det.
Geert Ranzau kom tomhændet tilbage’-’.
Med fordums Lethed i Vendingen henvendte da Statholderen
sig til Hollændernes Dødsfjender, Spanierne. Han klagede til
og gjorde samtidigt alt for at vinde — de spanske Gesandter,
deri Efteraaret 1594 gæstede Danmark3. Han fik af Christian
den Fjerde en Anbefalingsskrivelse til Philip den Anden og
opnaaede ogsaa, at denne 1595 skrev til Hertug Ernst af Østerrig
om at være Henrik Ranzau behjælpelig med Inddrivelse af
Pengene i Antwerpen4.
De udestaaende Fordringer synes dog fremdeles at være
forblevne ubetalte. Statholderen havde kun ved at søge Christian
den Fjerdes Mellemkomst i denne Sag givet sig en Blottelse
overfor Kongen og Henrik Rammel. Og aflangt værre Art, end
Henrik Ranzau drømte om. Thi de Oplysninger om hans
Pengeforhold, som herved fremkom, gød Gift i Enkedronningens
Angivelse og bredte et Rimelighedens Skær over, at han nu maaske
kunde søge at vinde hjemme, hvad han havde tabt ude.
Medens Statholderen saaledes blev spærret inde af egne
Hensyn og andres Mistanke, slingrede Rigsraadet fort i urolig Fart.
Tilsyneladende var Kursen den samme som hidtil, men den
sikre Haand ved Styret var borte. Det manglede ikke paa
voldsomme Skridt. Bønnitgaard og Torkildstrup blev, som vi har
set, fratagne Enkedronningen, og Arild Huitfeld og Henrik Lykke
i skarpe Udtryk viste tilrette, fordi de ikke med behørig Kraft
havde udført dette Hverv. Det saa sort ud for Enkedronningens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
