Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian den Fjerde og Regeringsraaderne
201
tidligere Tilhængere. Tyge Brahe, der rigtignok selv udfordrede
ved sin Hensynsløshed, blev truet med at miste sin betydelige
Forlening, Hellig Tre Kongers Kapel i Roskilde1. Og den
kongelige Historieskriver, Anders Sørensen Vedel, maatte afstaa
Embede, Haandskrifter og Forlening til Niels Krag2. Trods slige
Kraftytringer var Regeringen dog svag, og dens Svaghed skrev
sig fra een bestemt Kilde, Hensynet til den unge Konge.
Man havde ikke opfyldt Christian den Fjerdes Ønske om at
blive erklæret for myndig, og det maatte stadigt fastslaas, at han
endnu kun var et Barn. Men til Gengæld nødtes man til, for
ikke helt at støde ham fra sig og friste ham til et ubesindigt
Skridt, at tage overdrevent Hensyn til ham paa andre Omraader.
Han havde paa engang for lidt og for meget at sige. Herved
fremkom en underlig haard og dog jappet Gangart, som af
stivbenede Heste, hvem en Dreng jog i Galop.
Det er ikke umuligt, at hine to Forholdsregler mod Anders
Sørensen Vedel og Tyge Brahe skrev sig fra Christian den
Fjerde selv. Han kendte næppe videre til Vedel eller kunde
bedømme hans Betydning og Vanskelighederne ved den
Opgave, der var stillet ham. Derimod omtaltes Niels Krag i høje
Toner af dem, der stod Kongen nær, og han lovede rask
Besørgelse af det Arbejde, hvorom der var Tale3. At Tyge Brahe
lod Frederik den Andens Gravkapel i Roskilde forfalde maatte
særligt støde Kongen, ikke mindst da det var et Bygningsarbejde,
hvorom det her drejede sig.
Thi paa dette Omraade, der jo siden blev Christian den
Fjerdes Yndlingsfelt, synes man med Flid at have givet den unge
Konge det frieste Spillerum. Med den mest rastløse Iver blev der
nu taget fat paa Byggeforetagender af enhver Art. Ingen dansk
Konge har bygget saa meget som Christian den Fjerde. Men
hvad denne har virket i sine Manddoms Aar, tager sig atter ud
som Børneleg mod den Sum af Bygningsarbejder, han som
sytten—attenaarig flk Lov til paa en og samme Tid at sætte i
Gang. Aarene 1594—95 staar som en vildtvoksende Tot i
nordisk Bygningshistorie, dobbelt fremtrædende ved Siden af den
varsommeTilbagehoIdenhed i Formynderregeringens første Aar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
