- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
208

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

Christian den Fjerdes Interesse for Flaaden 208

mest levende Interesse fulgte Kongen alt, hvad angik
Udrustningen. I sidste Øjeblik laante han dem af sit Sølvkammer „Sølv
til et Bord", da det var at frygte, „at det skulde regnes Hans
Majestæt til Spot og Forklejnelse, om hans Gesandter spiste
paa andet end Sølv, naar fremmede Gesandter var til Stede". I
Slutningen af Maj sejlede Flaaden afsted1.

De kunde have sparet sig Sølvtøjet. De russiske Gesandter
mødte ikke, Grænsespørgsmaalet holdtes med Flid uafgjort. Men
da Flaaden henad Mortensdag vendte tilbage til Danmark, var
Christian den Fjerde utrættelig i at spørge Admiralen ud. Byrge
Trolle maatte gøre Rede for hver enkelt Dags Eventyr
undervejs og hver Streg til Øst eller Vest i den vidtløftige Sejlads2.
Den unge Konges Interesse maales bedst ved, at fire Aar efter
maatte Byrge Trolle ud igen paa samme Tur med baade
„Josa-fat", „Den blaa Due", „Hektor" og fire store Skibe til, men
denne Gang vilde Kongen selv være med og gjorde Tjeneste
ombord som „Kaptain Christian Frederiksen"3.

Selv om Christian den Fjerde kunde være gaaet helt op i disse
Interesser for Bygningsvæsen og Flaade, saa skulde dog andre
nok minde ham om, hvad Magt der iøvrigt tilkom ham.
Udlandets Opmærksomhed var henvendt paa ham og maatte
nødvendigvis være det paa Grund af den besynderlige Ordning, der
lod ham syne som kun af Navn umyndig, i Virkeligheden sin
egen Kansler. Det spanske Gesandtskab, der i Efteraaret 1594
kom til København for at bevæge Danmark til at spærre
Øresund for Hollænderne, var vistnok afsendt i det Haab, at den
unge Konge muligt vilde ændre den af hans Formyndere hidtil
fulgte Politik. Ogsaa efter deres Ankomst hertil knyttede
Gesandterne Forhaabninger til den Opmærksomhed og Velvilje,
hvormed Christian den Fjerde modtog dem4.

Et lignende Syn paa Forholdene havde Hertug Carl, der var
i Færd med at tilrive sig Kongemagten i Sverige og hertil ønskede
fredeligt Forhold til Danmark. Da hans gottorpske Hustru havde
født ham en Søn, indbød han derfor ved et Gesandtskab
Christian den Fjerde til at staa Fadder. Med Hatten paa, men
forresten med kongelige Æresbevisninger modtog Christian den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free