- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
209

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian den Fjerde og Regeringsraaderne

209

Fjerde den 2. Januar 1595 paa Københavns Slot Hertugens
Udsendinge og besvarede selv paa staaende Fod Indbydelsen Paa
sin Vis tog han dog Hatten af ved samtidigt stærkt at befæste
alle Grænseslottene: Malmøhus, Halmstad, Varberg og Baahus.
Og med Rette, thi Faderen var den senere Carl den Ellevte og
Sønnen, der skulde døbes, Gustav Adolph, begge de to Konger,
med hvilke Christian den Fjerde først skulde komme i Krig.

55

Ved Siden af den velberegnede Indflydelse, som
Regeringsraaderne tilstod den unge Konge paa visse Omraader, og den
langt større, som udenforstaaende tillagde ham, kunde det
stundom tage sig ud, som om ogsaa Regeringsraaderne selv lod sig rive
med af Strømmen. Paa de mest forskellige Punkter syntes de
at bøje sig for ham. De rettede sig ikke blot efter ham, naar han
forlangte alle sine Hunde indkvarterede i Ringsted Kloster og
Føde til dem forskreven fra Kalundborg Len2, men de tyede til
hans Bistand og Afgørelse i saa vanskelig en Sag som, da tre
havde undslaaet sig for at overtage den ledige Bispestol i Ribe,
og Sognepræst Søren Christensen i Helsingør truede med at
blive den fjerde3.

Kun paa eet Punkt stod de haardnakket fast, Kærnepunktet
i det hele, Spørgsmaalet om hans Myndigheds-Erklæring. Her
indtog de den samme afvisende Holdning som hidtil og
underbandt herved Betydningen af alle de øvrige Indrømmelser.
Spørgsmaalet var ifølge Sagens Natur bestandigt brændende.
Niels Kaas’s Død havde rejst det og, engang vakt, kunde det,
som Forholdene var, ikke atter neddysses.

Paa Mødet i Juli 1594 havde Rigsraadet søgt saa lempeligt
som muligt at glatte Spørgsmaalet over. Formynderskabet var
blevet fastholdt, men ingen Efterfølger valgt i Niels Kaas’s Sted,
hverken som Regeringsraad eller som Kansler. Dette kunde
endnu opfattes som en stiltiende Indrømmelse af, at det hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free