Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Rigsraadsmode Foraaret 1595
Formynderskab snart skulde have en Ende. Og der var saa
meget mere Grund til at gaa ud herfra, som Christian den
Fjerde i April 1595 vilde fylde sit attende Aar, altsaa efter
almindelige danske Retsbegreber1 opnaa Myndigheds-Alderen.
Dette Tidspunkt imødesaas derfor med Spænding af alle.
Men i Foraaret 1595 kom Svaret. Rigsraadet samledes en
Ugestid efter Christian den Fjerdes Fødselsdag2, og paa dette
Mode sejrede det Parti, der holdt paa, at Formynderskabet
fremdeles skulde vedvare. Den første Oplysning herom, der fløj over
Landet, var det aabne, kongelige Brev, hvori det meddeltes, at
Herredag vilde blive afholdt i Juli Maaned. Enkedronning
Sophia, der paa Nykøbing læste Brevet, var straks klar over
Betydningen og lod øjeblikkeligt Nyheden gaa videre til
Meklenborg. „Ifølge tidligere Løfte" — skrev hun3 — „undlader Vi
ikke at meddele, at vor kære Søn Kongens aabne
Udskrivningsbrev i Dag her er blevet offentliggjort. Men det er i den
forrige Form, nemlig i Hans Kærligheds Navn og med hans
Segl og Rigsraadernes Underskrift."
Men der var endnu mere nyt fra Rigsraadsmødet. Man havde
ikke blot besat den ledige Plads som fjerde Regeringsraad med
Jakob Seefeld4, men man havde dristet sig til at gaa et Skridt
videre og udvalgt Prinsens Hofmester, Regeringsraad
Mande-rup Parsbjerg, til Kongens Kansler5. Hvad dette Skridt betød,
kunde der næppe være Tvivl om. Det var for det første et
Udtryk for, at den nuværende Tilstand skulde fortsættes i længere
Tid, hvorfor Ulemperne ved Manglen af en Kansler maatte
hæves. Men det var dernæst et meget nærgaaende Skridt, om
ikke et Overgreb fra Rigsraadets Side. Thi for den almindelige
Bevidsthed stod det, som Retten til at udvælge Kongens Kansler
ene tilkom Kongen.
Kun flygtigt set kunde det da tage sig ud som hensynsfuldt
overfor den unge Konge: En rent midlertidig Forholdsregel.
Det var jo blot en Vicekansler, man havde valgt, og just af
Hensyn til Christian den Fjerde havde man hertil foretrukket den
af Regeringsraaderne, der dagligt var om ham. Nærmere set
betød det kort og godt: Rigsraadets Formynderskab skal ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
