Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian den Fjerde
241
feldt, der just skulde til Jylland, om i Samtale med Kongen at
berøre denne Sag, dog ikke som noget, der var ham paalagt af
Johan Adolph. Kongen havde svaret, at herom kunde han intet
sige, førend han havde talt med sin Moder1. Men kort efter
modtog Hertugen den glædelige Meddelelse fra
Enkedronningen, at der nu var kommet Brev fra Christian den Fjerde,
og Johan Adolph kunde, om Gud vil, vente et godt Udfald af
den „bevidste Sag" 2.
Naar Christian den Fjerde her mod Forventning havde afgjort
Sagen hurtigt og efter Ønske, saa havde dette en dobbelt Grund.
Først og fremmest ønskede han at føje sin Moder. Det var
sikkert hans fulde Mening, naar han om sit hurtige Samtykke skrev:
„Alt dette har jeg gjort for Eders Kærligheds Skyld"3. Thi i
denne Henseende var der en væsentlig Forskel fra de
foregaaende Aar: Der herskede nu det hjerteligste Forhold mellem
Moder og Søn. Breve og Smaagaver4 fløj frem og tilbage mellem
Jylland og Cismar. Kongen bad hende afkorte sit Ophold i
Holsten og vende hjem til Danmark, og hun efterkom / Marts
Maaned hans Ønske5. Senere strømmede hendes Breve til
Meklenborg over af Ros over Christian den Fjerdes elskværdige
Hensynsfuldhed imod hende6.
Et lille træffende Udtryk fandt dette hjertelige Forhold i et
Brev allerede fra Cismar i Januar. Efterskriften lød: „Vi kan
ikke forholde Eders Kærlighed, at Vore kære Døtre har flere
Klæder behov til den forestaaende Kroning. Vi vil ikke besvære
Eders Kærlighed med Skrivelse desangaaende, men have
skrevet til Eders Kærligheds Hofskræder"7. At Venskab med
Enkedronningen var kostbart, var ikke noget nyt. Men mærkeligt var
det, at hun her blot henvendte sig til Christian den Fjerde selv
og ganske forbigik den bevilgende Myndighed, Rigsraadet, der
havde lovet at ville holde Frøknerne med Klæder.
Dette stod uden Tvivl i Forbindelse med den anden Grund
til Kongens gunstige Svar til Johan Adolph : Christian den Fjerde
selv syntes ikke længer den samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>