Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Christian den Fjerde 242
63
Der var efter den unge Konges Rejse kommet en Sikkerhed
i hans Optræden, der tydeligt robede, at han følte sig mere end
tilforn. Dette viste sig i alle Forhold. Sit første Udslag gav denne
nye Stemning sig i hans Optræden overfor Bedstefaderen. I
Henhold til deres mundtlige Overenskomst under Kongens
Besøg i Güstrow skrev Hertug Ulrik af Meklenborg den 5. Januar
1596 til Christian den Fjerde1, at han nu var villig til at bilægge
Striden mellem ham og Enkedronningen. Han bad derfor
Kongen om en personlig Sammenkomst, hvor Bedstefader, Moder
og Søn kunde mødes uden Raaders Mellemkomst og i Enighed
ordne det hele. Hertugen tilbød at komme til Lybæk eller helt
op i Hertugdømmerne, hvor Kongen selv vilde, blot snart.
At Christian den Fjerde ved en Sammenkomst som denne
vilde have trukket det korteste Straa, var let at forudse. Det
gjaldt da om at faa viklet sig fri fra ogsaa denne sidste Form for
bedstefaderligt Overhæng. Først svarede han tilbage den 29.
Januar, at han ikke selv kunde komme, men var villig til at sende
Raader til at forhandle Sagen. Men derpaa lod han afgaa en ny
Skrivelse af 5. Februar2, hvori han meddelte, at han nu havde
tænkt længe over Sagen og var kommen til det Resultat, at der
slet ikke behøvedes Overenskomst eller Mægling mellem ham
og hans Moder. Han var sig ikke nogen Strid bevidst, kunde
derfor ikke sende Raader, og maatte forud for en personlig
Sammenkomst først udbede sig skriftlig Meddelelse om, hvad
det var for en Strid, der taltes om, og hvad man ønskede af
ham.
Bedstefader Ulrik blev smækvred. Det var ogsaa en egen
Modtagelse, naar man med Bevidsthed om at kunne være
optraadt som kejserlig Kommissær nøjedes med blot at møde som
værdig Bilægger: uventet at faa et Bæger Vand i Ansigtet, alt
imens den skyldige Part pilede af. I sin Fortørnelse sendte
Hertugen ikke blot begge Svarene til Enkedronningen i Cismar, for
at hun selv kunde se, med hvem man havde at gøre. Men
samtidigt skrev han det tidligere anførte, bitre Brev3 til Kongen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
