Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kronings-Forberedelser
253
Det var lykkedes Rigsraadet, trods al Modstand, at opdrage
en Kongesøn, som man snart i hundrede Aar ikke havde kendt
Mage til i Danmark: vel oplært i alle Maader, Kronen voksen
og dog hjemmevant, dansk og sund, et rødmosset Udtryk for,
hvad Folket følte og vilde. Landet var ikke blevet yderligere
udstykket. Henrik Ranzau var sluppen for at se sit Hjemland
sønderdelt paany. Nord og syd for Ejderen laa alt som ved
Frederik den Andens Død.
Og dog havde ogsaa Enkedronningen sejret, for saa vidt
Fyrstemagten var i det væsentlige ubeskaaret og Arvedelingen
bleven overladt til en kærlig Søns og Broders Afgørelse. Trygt
kunde hun nu trække sig tilbage til sit Enkesæde, lukke sig
inde i Travlhedens Bjerg og spinde sit Guld. Som en svunden
Drøm skulde snart de Aar staa for hende, da hun efter Datids
Skik ved sin Husbonds Død havde grebet Styret og, saa godt
hun formaaede, værget Borg og Fæste, indtil Afløsning kom ved
Valborgs Dag med den nye Herre paa Borgen.
Gæsterne begyndte at samles. Paa Gjedser var en Del
Rigs-raader anbragt med Licentiatus juris Caspar Paslich som
Festtaler. Han „holdt Ordet som det sig bor" for hvert nyt Hold
Fyrster, der kom, Rigsraaderne forsynede dem med
Køgemester og Mundskænk og sørgede for Ledsagelsen videre’. Ad
denne Vej kom alle Brandenburgerne. Stærkest var dog
Strømmen over Nyborg Korsør, saa stærk, at Fartøjerne i begge Byer
ikke havde andet at gore end at løbe frem og tilbage med danske
og fremmede Gæster. For private Folk kunde dette blive lidt
vel meget, og tre af Korsørs Bedsteborgere, der jo kun havde
Udsigt til denne Del af Kronings-Glæderne, tilkendegav derfor
midt i August, at nu kunde det være nok, ved at lægge deres
Skuder op, gemme Sejlene og give Folkene Orlov. Det fulgte
dog afsig selv, at slig Opsætsighed ikke kunde gaa. De fik det
strængesteTilhold om atter at lægge ud og „løbe over til Nyborg
at hente fremmede"2.
Helt ned i Holsten sporedes Strømmen. Her var den dog
finere, paa engang mere svag og mere fornem. Det var Henrik
Ranzau paalagt at modtage de Fyrster, der kom denne Vej og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
