Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Køre i Italien
dog i deres Digterværker grundlagt det nye Sprog Italiensk,
ligesom idetmindste de to første af disse Digtere var varme
Tilhængere af Italiens politiske Enhed. Samtidigt havde paa
Kunstens Omraade Synet af Oldtidens efterladte Værker og selve
den omgivende farvefyldte Natur fremkaldt en ny Kunst. Det
unge italienske Folk var saaledes netop gennem inderlig
Tilegnen af sin Fortid naaet til aandeligt Gennembrud. Under
Romerkirkens og Latinens Krav paa Verdensherredømme skød
der en ny Tankegang frem, Lysten til at være Italiener, Trangen
til at se og føie paa egen Haand, uafhængigt af Kirken, frit som
i Oldtiden.
Hvad der gav denne italienske Renæssance sin
ejendommelige Karakter var netop Slægtskabsfølelsen, Arveforholdet.
Na-tionalitetsfornemmelse, Modersmaal og aandelig Frihedstrang
begyndte her at brydes med kirkeligt Verdensherredømme, med
Latinen og Kirkelæren. De mødtes ikke som to uforstaaende
fremmede, men fyldte af Familiefølelsens hele Blanding af
medfødt Forstaaelse og mangetrævlet Uvilje. Dette Forhold gav den
senere Udvikling i Italien sit Præg. Her opstod den nye Tids
mest brogetfarvede Udtryk. Italien frembragte ikke blot Paver,
der aabenlyst erklærede sig for Hedninger eller kun tilsigtede
Italiens politiske Enhed. Men her trivedes Side om Side Mænd,
der formaaede at forene nyt og gammelt i en og samme rige
Skaberevne, og andre, der gav det nye dets bitreste mest
uforsonlige Udtryk.
Foreløbigt virkede Grækernes Komme kun til atter at give
Oldtidssprogene Latin og Græsk Vind i Sejlene. Det blev en
Modesag at sysle med græske og latinske Haandskrifter,
interessere sig for Oldtidsminder. Men selv om den ny italienske
Bevægelse tilsyneladende ligesom blev borte i disse sproglige
Studier, fremgik den i Virkeligheden styrket. Tanken klaredes ved
Kendskabet til den rigere græske Literatur, der i Oldtiden havde
opfostret den latinske. Men samtidigt stillede Fortidens store
Forbilleder endnu stærkere Krav til Efterkommerne.
Slægtskabsfølelsen svulmede.
Under alt dette glemte man næsten den Bog, der skøndt skre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
