Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biblen
23
ven paa Græsk, dog hidrørte fra fjernere Folkefærd, det nye
Testamente. Selvfølgeligt studeredes ogsaa dettes Haandskrifter,
men man besad jo Bogen og kendte dens Indhold alt forhen i
latinske Oversættelser. De mange Afvigelser mellem disse
indbyrdes og fra det græske Grundskrift traadte vel nu ved nøjere
Studium dobbelt frem, virkede forstyrrende og krævede
Forklaring. Men bunden af nationale Hensyn gik man herved
uvilkaarligt ikke altfor dybt. Man undgik helst fra Biblen at slutte
til Romerkirkens Uberettigelse. Man sluttede langt hellere netop
til dens Nødvendighed. Romerkirken var den Dommer, som
Forholdene selv krævede til Afgørelse af, hvad der var den rette
Lære.
Anderledes virkede det nye Kendskab til Oldtidssprog og
Bibel, da det bredte sig nord for Alperne. Ogsaa her var
Spørgsmaalet om Folkenes egne Modersmaal oppe. Som kuede Planter
havde disse Middelalderen igennem maattet dukke sig for
Romerkirkens Latinbrise. Det nye Kendskab til Oldtidens Latin
og Græsk vakte nu saa stærk en Begejstring for de gamle
Forfatteres Sprog, at man af lutter sproglig Glæde næsten glemte
at lægge Mærke til deres Tankeindhold. Man lærte at udtrykke
sig med sjælden Færdighed baade mundtligt og skriftligt i de
klassiske Sprog. Og man behagede sig selv ved til Bevis for
Kirkelærens Sandhed at kunne anføre Masser af Citater fra
Oldtidens latinske og græske Forfattere. Aldrig var Kirkens Krav
paa et evropæisk Fællessprog blevet saa grundigt efterkommet
som nu.
Men i modsat Retning virkede det nye Kendskab til Biblen.
Uvilkaarligt forlangte Folkene den oversat paa deres
Modersmaal. Den blev til „Bogen" (Biblen), der atter og atter læstes af
alle. Men herved blev den til den ypperste Støtte for de enkelte
Modersmaal. Og samtidigt lod den alle de blonde Folk forstaa,
at der var Forskel paa, hvad den og hvad Paven lærte. Den
ud-saaede dyb Mistillid til det tusendaarige romerske Aag.
Begge disse to modsatte Virkninger, den samlende og den
splittende, øgedes stærkt ved Bogtrykkerkunstens Opfindelse.
Denne var de nordevropæiske Folks eneste, men ogsaa ejen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
