- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
29

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Italien

29

svorne Fjende, men tjente tillige som kirkelig Profos, der kunde
jages løs paa hver en fremmed Kætter.

Under Forhold som disse maatte den stærke Bevægelse, som
Renæssancen vakte i Italien, indslaa en egen Vej. Den fik ikke
Lov til at skumme over og rive Læren om Kirken og Pavens
Magt bort med sig. Hvilken patriotisk Italiener havde vel fuldt
kunnet være med hertil? Nej, den store Verdslighedens Strøm,
udsprungen alt i Norditaliens Byer, nu tilsat med ny Kendskab
til Oldtids Forhold og Literatur blev en Slags offentlig godkendt
Statseje. Den lededes efter antikt Mønster som en mægtig
Vandledning, baaren paa pillestøttede Buer milevidt til enhver, der
vilde kvæges og nyde. Gejstlige og Lægmænd kappedes om at
pryde Værket.

Hvad indeholdt Strømmen? Hvori bestod den nye Lære, der
saa vidt muligt undgik at nævne Kirken, og dog gav et nyt
Livssyn? Dens Hovedindhold var: Verden er skøn, og det
skønneste, ypperste deri er Mennesket selv. Menneskelegemets Pris,
engang hugget i Marmor af Oldtidens græske og romerske
Billedhuggerkunst, vaagnede nu til nyt Liv. Den svulmede i
Michelangelos Kæmpeskikkelser, drak Ynde, Blødhed og Sollys i
Tizians blottede Kvindefigurer, blev lige let til Barn og til
Madonna under Rafaels Pensel. Menneskelegemets Jubel iklædte
sig ikke blot Fortidens Gudeskikkelser, gik paa Jagt og i Bad
med Diana og hendes Nymfer, den gav Helgenerne Huld, blev
solbrændt Yngling i Johannes den Døber og lagde Skønhed i
Udtryk og Muskelspil paa Krucifiksets ædle Skikkelse.

Men Mennesket, det skønne Menneske, var mere end blot
hvilende Kunstværk. Det var et levende Kunstværk. Hvert
Udtryk for dets Liv, dets kraftige Liv, var selv skønt og berettiget.
Dets Glæde, dets Elskov, dets Kamp om Magt, dets Had var
lutter Skønhedsformer. Derfor forvandledes selv en
Bodsprædi-kant som Savonarola til politisk Diktator. Derfor blev en
Machiavellis (Fig. 13) Lære om Magthaverens Bedrag til en Skønheds
Anatomi om Lidenskabernes slyngede Muskelspil.

Sit reneste Udtryk naaede Forherligelsen af Menneskets
Magtstræb i Begeistringen for Italiens Enhed. Her slog Skøn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free