Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Italien
danne os et geografisk-historisk Overblik, vindes dette bedst
ved at følge den Vej, ad hvilken Bevægelsen selv forplantede
sig.
I I talien var Jordbunden alt gennem Aarhundreder politisk
bleven pløjet og forberedt for noget nyt. De frie Stæder i
Norditalien med deres store Rigdom og Kultur og deres evige
indbyrdes Kampe, hvoraf endelig Milano, Venedig og Florens var
fremgaaede som mægtige Stater, alt dette havde uformærkt
forkyndt en ny Lære. Med den „Frihed", som Stæderne hævdede,
var det vel kun saa som saa. Den var — stundom i sig selv, altid
overfor andre — enstydig med blot Tyranni. Men selve deres
Opkomst og Tilværelse, hver enkelt Borgers Liv og Færden i
disse Byer, prædikede noget nyt: det verdsliges Berettigelse.
Kirken og Skolastiken med Læren om Arvesynd og det ondes
Overmagt, hvis det ikke kues og luges af Kirken, stod her
overfor en samlet, en fuldttonende Indsigelse. Den udtaltes ikke i
Ord. Men den lød fra Bygninger, Klædedragt og Bohave, fra
daglig Dont som fra Fest, den laa i Luften, paatrængte sig
enhver som en selvfølgelig, uafviselig Virkelighed.
Sit tydeligste Udtryk fandt maaske denne Virkelighed, naar
man vendte Forholdet om og ud fra disse Forudsætninger
som Italiener saae paa Kirken og dens Lære om Arvesynd og
det onde. „Kirken", hvad var den andet end et Statsomraade
som de andre, Paven en Fyrste i den politiske Kirkestat?
Politisk vejede „Kirken" kun saa meget, som den verdsligt evnede,
knap saa meget som Florens, Venedig eller Neapel. Ved Siden
heraf besad „Kirken" tillige de aandelige Magtmidler, Kristi
Statholderskab, Retten til at løse og binde, Bidslet til at tæmme
Arvesynden og det ondes Magt. Men italiensk seet ansloges
denne Besiddelse højst forskelligt. Hjemme og mellem Brødre
gjaldt den kun lidet. Man sad jo hinanden familjemæssigt saa
nær, at man bag fra kunde kigge Paven i Kortene. Overfor
Barbarerne i det øvrige Evropa derimod var enhver Italiener
klar paa Pavens Magt og Ret. Rom var Verdens Hovedstad,
Kirken Verdens Herre. Læren om det onde var ikke blot i og
for sig sand, men tillige praktisk. Djævelen var ikke blot Kirkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
