Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Don Quixote
37
Beboere mod Slettedyrets plumpe Kraft. I Autodaféerne
udtryktes Folkets vedblivende Trosiver, dets selvransagende
Nidkærhed, dets Selvpinsler til Guds Ære.
Men i disse Inkvisitionens Baal ofrede den spanske Halvøs
Befolkning det inderste i sig selv, Mennesketankens
Selvstændighed og Kraft, den Spire, der just nu hos andre Folk brød
frem som Udtryk for nyt og rigere Liv. Folket udbrændte de
menneskelige Fibre i sit eget Indre. Da derfor
Verdensherredømmets, Kirkefornyelsens kortlysende Raket sluktes, fik
Landet kun et sort, udbrændt Hylster igen, beholdt den rette
Kirketros tomme Hylster tilbage. Efter Philip II’s Død 1598 var
Førerskabet paa de fleste aandelige og materielle Omraader veget fra
den spanske Halvøs ridderlige Folk. Ved Boets Opgør blev kun
Klostre, Tyrefægtninger og Autodaféer til Rest.
Selve de vigende Kræfter viste maaske bedst, hvormeget der
var gaaet tabt. Styrken af det menneskelige i den spanske
Folkeaand ytrede sig tydeligt, da den med sidste Sundhedskraft søgte
at befri sig gennem Latter. Aar 1605 udgav Cervantes sin
berømte Roman „Don Quixote", hvori han med overlegent Vid
og Selvkritik drog til Felts mod det Ideal, hvorpaa hans
Landsmænd hidiil Slægt efter Slægt havde levet: den selvopofrende,
eventyrsøgende Ridder. Det lykkedes ham fuldt at latterliggøre
„Ridderen af den bedrøvelige Skikkelse", ikke mindst ved Hjælp
af dennes kostelige Følgesvend, den lavstammede, svinepoliske
Virkelighedsknast, Sancho Pansa. Men her standsede Cervantes.
Han evnede ikke at se, endsige at tilføje, den komiske anden
Halvdel af sine Landsmænds Ideal: Trosridderen. Tværtimod,
den var hans som deres sidste Tilflugt og Trøst. Han havde selv
i et langt eventyrligt Ridderliv oplevet alle Don Quixotes
Stemninger. Fattig og forladt, men med aaben selvklar Forstaaelse
havde han faaet mangt et Knubs af den haarde, knortede
Virkelighed. Men over Eventyrets og Virkelighedens Verden stod for
ham en tredje, højere. Kirken var det eneste Sted, hvor der var
værd at være i Spanien. Her tyede han hen. Cervantes døde
som Franciskanermunk († 1616) nogle faa Dage før hans store
Samtidige i England, Shakespeare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
