Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Tyskland
han som disse baade at faa sagt, hvad han vilde, og dog ikke
slippe Taget i en mægtigeres Haand, der støttede ham. Han
udførte det Kunststykke at give glat Lag baade til Calvinisme og
Katolicisme og dog være Munk og Præst, hjulpen af Bisp og
Pave, beundret af Frankrig.
En ganske anden Natur var Montaigne († 1592). Han søgte
Tilflugt for den enkelte ved at spinde sig ind i Tvivl. Den
enkelte er den syge, ensomme, der fra sin Afkrog fint forstaaende,
snart sørgmodig, snart ironisk seer paa det hele, alt imens han
lædsker sig ved at nippe til Sanselighedens Limonadedrik. Hvad
er Sandhed? Vor Viden er Uvidenhed. Livet er en Gaade. Eh
bien! Den løses ved at leve eller ved at dø. — Montaigne er
bleven Stamfader for en Klasse af franske Forfattere lige ned til
Nutiden.
Rabelais som Montaigne betegnede de enkelte, der forsøgte
at holde sig fri for Centralisationen og derfor tilsyneladende var
ledige og udenfor Spillet. Netop som den franske Aand er, har
dog begge Slags —- den robuste saa vel som den blege og magre
— haft betydelig Indflydelse som Ræsonnører. I Fritiden
mellem Arbejdet har Centralisationens Mænd lyttende lært af dem,
paa deres Taler har de hvæsset sine Vaaben.
8
I Tyskland havde den aandelige Udvikling Middelalderen
igennem ikke haft noget selvstændigt Præg. Man havde lystret
og ladet sig tage med paa Slæb af de mere fremskredne Folk
mod Syd og Vest. Herfra havde man modtaget Kirkelæren,
Skolastiken, Opraabet om at befri den hellige Grav, Tanken om
det romerske Kejserdømme, hele den kirkelige Bygningskunst
osv. osv. Hvor stærkt man aandeligt gik i Ledebaand kan sees
af, at der lige til Reformationen ikke i Tyskland var opstaaet et
eneste hjemligt Kætteri. Johan Huss var som bekendt en
Tjekker, hans Kætteri nærmest fremkaldt ved Paavirkning fra Eng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
