Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Zwingli og Luther
Kongen af England, Paven og Biblen selv. Om denne dristede
han sig f. Eks. til at udtale: „Johannes’ Evangelium er langt,
langt at foretrække for de tre andre, og er er det eneste, fine,
rette Hovedevangelium." Jakobs Brev betegnede han som kun
„en Straa-Epistel", der ikke „har nogen evangelisk Art". Han
var ifølge sin tyske
Natur drabelig (Fig.
33 og 34).
Mere afgørende gled
dog Zwingli og Luther
fra hinanden, da de
ydre Forhold med
naturlig Nødvendighed
forelagde Luther
Spørgsmaalet under
politisk Form: Hvad
vil du? Vil du kæmpe
for de undertryktes
Sag? Vil du
Folkefrihed ?
Svaret faldt ham
svært. Han var selv
et Barn af Folket, følte
for det, ejede dets
Forstaaelse, og havde nys,
bittert, men
frigørende, religiøst erfaret, at
overfor Gud gælder ingen Rangstige. Hans Hjerte blødte ved
at skulle træffe Valget mellem Folk og Fyrster. Men hans
inderste, gennem Aarhundredets Arv formede, tyske Natur sejrede.
Fyrstetroskab drog ham til sig.
Udvortes døvede han Smerten ved den voldsomme Opfordring
til Fyrsterne om at slaa de oprørske Bønder ned som gale Hunde.
Indvortes fandt han Fred ved, at dette Valg bragte Ro og Enhed
i hans Forstaaelse. Thi hvad var der foregaaet? Han havde jo
oplevet, at af de to Rangforordninger, hvorpaa hans Landsmænd
Fig. 34. Martin Luther Aar 1525.
(Maleri af Lucas Cranach, i München i Privateje.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
