Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Det engelske Kvindeideal
lidt om dette Samvær med Verdensstyrelsen. Men, engang
fortrolige med Skruegangen og dens stadige Fald fra Brode til Straf,
fandt forstandige Mænd det ikke utroligt, at dette netop var et
Dyrkningsredskab i den store Verdensdrift. Maaske sneglede
Gud saaledes Ondskaben ud af Verden, gjorde efterhaanden den
sure, fugtige Jordbund til frugtbart Agerland.
I een Skikkelse viser Shakespeares og hans Landsmænds
Livssyn sig i sin ejendommeligste Form. Det er i deres
Kvindeideal. Dette er ikke Shakespeares alene, men fælles for næsten
alle samtidige engelske Digtere fra Spencer til Shakespeare, og
netop herved vinder det i Alsidighed og Klarhed. Ved Siden af
Manden, der voldsomt stormer frem i blind Lidenskab, staar den
blide, trofaste, selvhengivende Kvinde. Hendes Maal er ikke i
kort, men heftigt opblussende Sanseglød at brændes i eet og ud
med Manden. Her er ikke Sydens sitrende Sommerhede,
lue-varmt favnende Vulkanens Pragtblomster og Druer. Nej, i
Overensstemmelse med Hjemmets Landskab er Skovens milde
Svalhed, Engenes duggfriske, blomsieriiitende Grønhed — i Gry
og Kvæld, i Vaar og Høst den samme — Kvindens ypperste
Ynde. Hun er den milde, blide, sorgbortviftende, sjælestyrkende
Troskab. Hendes Kærlighed er ikke det yppige Favntag, der
veksler med Lede. Glad som Bækkens Rislen, mild som
Vindens Vift, altid redebon som Hjemmets Hygge ytrer hendes
Hengivenhed sig ikke blot i et Øjeblik, men i et vennesælt
bestandigt. Hendes højeste Ønske er, ubemærket at ofre Manden
alt, i Omsorg, i Savn, i Smerte. Intet tager denne Glæde fra
hende. Selv naar Skæbnen overskærer hendes Livstraad,
sænker den løsgivne Vilje sig i Mindet med Duft som af
slagent Hø.
Dette Kvindeideal var ikke tilfældigt, men langsomt og sikkert
vokset frem paa engelsk Grund. Det forstaas bedst ved at
sammenlignes med andre af beslægtet Art. I Modsætning til den
altfor stærke Spænding i det kirkelige Syn, der i Kvinden kun
havde kunnet se enten den rene Himmelbrud eller Mandens
Fristerinde til Synd, var der i Middelalderen hist og her opstaaet
nye Kvindeidealer. I Sydfrankrig havde det formet sig som Rid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
