Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andre Folks Kvindeidealer
87
derens „Dame", Sejersprisens Uddeler, Genstanden for det
ærbødige, fantastiske Galanteri. 1 Spanien, under Maurerkampen,
havde Kvindeidealet laant Træk baade fra Troskampen og fra
Befolkningens egen Karakter. Den sande Kvinde var bleven
Hævnersken af Frafald og Utroskab. Det er et ægte spansk
Billede, naar der f. Eks. i Don Quixote berettes om en skøn,
ung Kvinde, som kommer farende til Hest og bagfra dræber sin
Elskede, fordi hun skinsyg holder ham for utro. Da han døende
beviser, at hun har haft Uret i sin Mistanke, gaar hun i Kloster.
I de mellemevropæiske Byer endelig havde blandt den flittige
Middelstand Kvindeidealet formet sig som den beskedne, flinke
Husmoder. Det var dette, hvorpaa Luther ud fra sine religiøse
Forudsætninger byggede videre og uddannede til den dygtige
Hustru og Moder, der, hvor meget end Børneflokken Aar for
Aar voksede, troligt vidste Raad for de mange Munde.
Af de her anførte nye Kvindeidealer kom det tyske det
engelske nærmest. Og dog var der en Afstamningsforskel. De tyske
var snævrere og bar endnu Mærker af de smaa
Haandværker-hjem, hvor det var opstaaet. Med ringe Midler, men derfor just
des hæderligere, puslede Konen herom Mand og om Børn. Ingen
fri Natur, kun et Værksted og en Fællesstue bag smaa, grønne
Ruder. Men Solskær paa de blanke Tintallerkener og en
Urtekost til Pinse. Ogsaa det engelske Kvindeideal var oprundet af
Hjemmet. Men Hjemmet hos Storkaarsfolk og Friluftsfolk, hvor
hele Hjemlandet hørte med — Hjemmet, som det i 7 — 800 Aar
havde faaet Lov til at udvikle sig for Indbildningskraften hos
Slægt efterSlægt, tankefrit og mindebundet. Thi det vardet gamle
Vikingeideal, der nu, da Fortids Forhold i forstørret Form
gentog sig, selv vaagnede til bevidst Liv med dem, men i rigere,
mere udviklet Skikkelse.
Kvinden var Hjemmet. Ikke dog Gamlemoren, der trælsomt
stelled for Mand og for Børn. Nej Hjemmet, Hjemmet, som det
sollyst ildned Tanken fra Vugge til Grav. Grøftevolden, hvor de
leged som smaa, og hun lyshaaret, blaaøjet rakte ham
Jordbærret. Hjemmet, hvor en Vaardag Viljen knyttede sig i Trang til
Bedrift. Lunden, hvor de mødtes til Afsked. Pynten, hvor hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
